Landstræner Morten Olsen satsede i VM-turneringen på en garde af pensionister, og det blev igen en fiasko. Det danske landshold fandt aldrig melodien, og i exit-kampen mod Japan blev danskerne klædt af til skindet af et godt organiseret og taktisk spillende japansk landshold, der stort set var danskerne overlegne i alle spillets facetter. Det må være åbenbart for de fleste, at der nu er tid til at skifte veltjente spillere som Martin Jørgensen, Jon Dahl Tomasson og Dennis Rommedahl ud med yngre kræfter. Sidstnævnte blev ganske vist nationalhelt i kampen mod Cameroun, men bedømt på mange landskampe er hans præstationer ikke tilfredsstillende.
De enkelte spilleres præstationer, eller mangel på samme er én ting. Værre er det, at landsholdet tilsyneladende har et attitudeproblem. Det kom klarest til udtryk, da man efter sejren over Portugal boykottede den danske presse, der berettiget kritiserede landsholdets indsats i den foregående kamp mod Ungarn. Og efter Japan-kampen var det Jon Dahl Tomasson, der følte sig forfulgt af TV2. ”Personlig hetz”, mener landsholdsanføreren om TV2s bedømmelser af hans spil. Fraværet af selvkritik er ligeså markant som den manglende skarphed som afslutter i de seneste mange landskampe.
Efter kampen mod Japan var der pressemøde med landstræner Morten Olsen. Her burde man forvente at se en landstræner, der analyserede kampen mod Japan, og som evaluerede landsholdets indsats efter tre VM-kampe. Forventningerne blev gjort til skamme, bl.a. med bemærkninger om, at enhver jo kunne tænke sit. Ren farce, der burde have fået de tilstedeværende journalister til at udvandre. Det er forståeligt, at Morten Olsen er skuffet, men han er også professionel landstræner, og man bør derfor kunne forvente en professionel indsats, også i omgangen med pressen og de mange TV-seere.
Spillerkommentarerne efter kampen peger også på attitudeproblemer, eller måske snarere svigtende realitetssans. Den danske målmand, Thomas Sørensen, indrømmede, at han havde begået en lille fejl ved det første mål. Andre kommentarer:
Vi var uheldige – vi spillede godt de første 10 minutter – vi pressede, og vi fik da et straffespark.
Mon landsholdet har spillet samme kamp, som blev vist på TV? Hvor er selverkendelsen og realitetssansen? Og nu henstiller DBU til pressen om ikke at interviewe spillerne, når de vender hjem. Det virker som om spillerne med landstræneren i spidsen i egen selvopfattelse nærmest er fejlfri og derfor ømskindede overfor enhver form for kritik.
Og det er i virkeligheden den største hån overfor landsholdets mange fans. Et er, at man spiller nogle dårlige kampe og/eller møder bedre modstandere. Det er til at leve med. Derimod er den arrogante og forkælede attitude, som landsholdet i disse år repræsenterer, ubærlig. For mit eget vedkommende har det i lang tid været slut med landsholdet, så længe arrogancen og forkælelsen er i højsædet. Jeg vil ikke spilde min tid på tøsedrenge. Det er livet ganske enkelt for kort til....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar