Viser opslag med etiketten Egypten. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Egypten. Vis alle opslag

fredag den 11. februar 2011

Jubilæumsbreve til dagblade


"Klimafnat"
Englands Prins Charles skærer alle klimaskeptikere over en kam, fordi han ikke kan argumentere for sin sag. Der er penge i klimahysteriet for ham, og han er sur over, at ikke alle tror på jordens undergang som han og vennerne, der vil narre penge ud af menigmand. Hvornår fatter de popsmarte kendisser endelig, at sund skepsis gør Bjørn Lomborg interessant at høre for os dødelige, fordi han giver en anden forklaring end det frelste hysteri, som Prins Charles vil pådutte alle. Lomborg ønsker også en bedre klimapolitik, men kan se alle problemstillinger, og er ikke en fanatisk medløber. Og hvis Prins Charles mener det så alvorligt, hvorfor cykler han så ikke lidt mere, eller gør logiske ting for miljøets ve og vel? Nej, han tømmer hellere folks lommer med trusler om, at vores børnebørn vil lide...

"Husk alternativet"
Personligt er jeg træt af DF's påstande om indavl iblandt muslimer, men når elitære venstrefløjsfolk modgår den påstand med samme hån mod jyder ude på landet, så kammer selv jeg over. Hvad er det næste mon af barnligheder? Fordrukne inuitter, enfoldige dansktopfans, inkontinente ældre eller andre til lejligheden udsatte minoriteter, som skal jagtes med hån i forsøget på at score stemmer? Kun 2 humanistiske partier holder sig fra den slags idioti, og det er de Radikale og Enhedslisten, så husk det, når I står i stemmeboksen.

"Retorik af begyndere"
Nogle af venstrefløjens snob-bloggere prøver nu pt at imødegå DF'erens Nicolai Sennels' påstand om, at muslimer er indavlede, og istedet for at grine af Nicolai's babylogik, så hopper nogle med på vognen, og giver igen af samme skuffe ved at udpege sønderjyder som værende pædofile pga Tøndersagen. Sønderjyder, bornholmere, fynboere og resten af den provinsielle befolkning er mange ting, men fandme ej om flertallet er voldelige sexmonstre. Ligeså lidt som flertallet af DF'ere, muslimer eller Brøndby-fans er det, og venstrefløjens snobbede wannabe's, men Sennels' retorik er jo på begynderstadiet, hvor man kun kan forvente barnlig logik. Modsvarene skal bare være voksne fremover...

"Det bimler for DF"
Dansk Folkeparti vil forbyde bøn fra den kommende moske på Amager, men er det ikke at skyde sig dobbeltmoralsk i foden? Fordi så skal DF også støtte folk, som vil forbyde alt for højlydte kirkeklokker og kedelige søndagsgudtjenester på DR, fordi ellers er de ikke et folkeparti, men kun en samling fremmedfjendske ignoranter...

"Oplæg til afgang"
Med den båndede optagelse af sin tale, så har Hosni Mubarak vist sig som den sande kujon han i virkeligheden er. Vesten skal reagere med et klart oplæg til Mubarak's afgang, fordi i 1989 glemte man vist at støtte lignende fredsdemonstranter i Kina, og hvis Mubarak og hans lakajer får lov til at blive siddende, så er Obama og resten af Vesten ikke andet end korrupte kujoner uden ønske om sand demokrati i Mellemøsten, eller resten af verdenen.

"Friske kristne"
Folkekirkens Nødhjælp har lavet et nyt slogan, før deres nye kommende indsamling: "Tag en bøsse i hånden?"... Jeg håber, at de selv forstår det, hvis folk af flere grunde fravælger at hjælpe dem, selvom jeg griner lidt pga deres friskhed.

søndag den 6. februar 2011

Den smuldrende pyramide


Obama mener nu, at demonstranterne på Tahrir-pladsen skal tage den med ro, og at Mubarak skal have love til at fortsætte som leder i Egypten, i det mindste indtil der har været valg i Egypten engang i september. Samtidigt træder dog flere regeringsmedlemmer tilbage, og Mubarak er vist nu den eneste tilbage, som selv tror på, at demonstranterne opgiver deres krav om at pyramidediktaturet skal afskaffes... Sjovt nok da Muren faldt i 1989, så var der ej heller nogen, der bad demonstranterne om at tage den med ro, og der var ingen vestlig leder, der ville lade Erich Honecker lede landet, indtil demokratiet blev indført, vel? Så Obama må vist være under tøflen på nogen, siden han har udviklet denne indstilling til demokrati...

mandag den 31. januar 2011

Læserbreve om det danske snæversyn


"Ikke ens for alle"
Når Egypten forbyder Al-Jazeera at sende nyheder, så er det censur i øjnene på hele verdenen. Men når USA, og andre vestlige lande gør det, så er det bare pga Al-Jazeera ikke har seere nok, eller fordi de angiveligt støtter Al-Quaeda...???

"Medieliderlig grædekone"
Søren Pind har aflyst en rejse til Kenya, og vil sammen med sin bongkammerat Pelle Voigt synge ved Tøger Seidenfaden's begravelse... Selv i døden slap Tøger ikke for en rabiat højreorienteret fundamentalist's medieliderlige egenskaber som grædekone.
(Dette indlæg blev bragt i BT d.2/2-2011, og fik en vis Hans Buur til at svare mig med at jeg ikke var særligt rummelig. Dette svarede jeg på med et nyt indlæg.)

"Hans Buur blev sur"
Hans Buur blev sur på mig, fordi jeg har gennemskuet Søren Pinds falske ærinde ved Tøger Seidenfadens begravelse. Modsat Hans Buur's negative udtalelser om min person, så vil jeg blot minde om, at jeg ikke finder det specielt beundringsværdigt at møde op til en begravelse af en person, som man har svinet til, da han levede...

"Udskift regeringen"
Danmark tabte VM-finalen i håndbold, men har vundet mange hjerter de sidste slutrunder med ansvarsfuld logik. Danmarks regering vandt valgene ved løfter om alt fra skattelettelser og strammere udlændingelove, men har tabt sympatien fra mange i årenes løb med deres ulogiske ansvarsfornægtelse... Men i begge tilfælde tror de naive, at det nok skal gå næste gang, og at Janteloven forhindrer dansk succes på verdensplan. Næh, Janteloven sørger for at man ikke mister jordforbindelsen, hvorved man begynder at tro, at man er urørlig i sit spejlbillede, og det er der, at filmen er knækket for VKO. Alt krakelerer finansielt herhjemme, men VKO vil ikke udskiftes, men fortsætter med et hold af døgenigte, der hellere vil smadre samfundets struktur, før de giver sig slagne. Og bagefter skal det nye hold rydde op efter deres rod, hvorimod håndboldherrerne er mænd nok til at gøre det selv...

"Den danske syge"
Mange brokker sig over de spanske dommere i den nylige VM-finale, og kalder dem partiske, fordi Danmark slog Spanien ud i semifinalen. Men i 2009 var der danske dommere i finalen, selvom Danmark også havde været semifinalen ligesom Spanien 2 år senere, og dem stillede mange ikke spørgsmålstegn ved... Danskerne er ramt af en magtbegærlig sygdom, hvor symptomet er den laveste fællesnævners udfoldelse af barnlig surmuleri, og beskyldninger mod alle der ikke er danske. Den er også bedre kendt som den danske syge = DF-racisme...!

lørdag den 29. januar 2011

Weekendens læserbreve

"Vestens tavshed"
Vesten og USA´s tavshed, og manglende vilje til aktivt at bifalde demonstrationer for demokrati i flere arabiske lande, er en skamplet! Det er typisk, at man ikke tør støtte dem ordentligt, men kun taler om demokrati, når man kan starte krige! Man er måske bange for, at det spreder sig til Israel, for det har Vesten og USA ingen interesse i....!

"Rygtedannelse"
Når nu journalisterne i Danmark velvilligt spreder rygtet om, hvad Ole Sohn måske har sagt på et lukket møde for lang tid siden, så betyder det måske også, at vi kan få selvsamme medier til at fortælle om ubehagelige ting som flere Venstre og Konservative politikere har sagt på lukkede møder? Rygter om seksuelle tendenser og alkoholisme hos fremtrædende regeringsmedlemmer bringes måske snart?