Viser opslag med etiketten Lars Aarup. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lars Aarup. Vis alle opslag

torsdag den 25. marts 2010

Politikernes oprustning til Folketingsvalget


For tiden gør flere og flere politikere på venstrefløjen klar til en åbenlys sommervalgkamp om sæderne i Folketinget, og denne forudsigelse bygger jeg på at internet-reklamerne for partiernes hjemmesider boomer mere og mere, og så får jeg hele tiden anmodninger om at melde mig ind i Socialdemokraternes, Socialistisk Folkeparti's og Enhedslistens valgkampsgrupper på Facebook.
Jeg selv er klar over, hvem der får min stemme, og selvom jeg ikke just personligt støtter hende i alt, så sætter jeg mit kryds ved hende, fordi hun er et kulturelt og nymodent alternativ til kolonihave-æraen, og jeg er mest enig med hende i forhold til andre. Men hende nævner jeg først til sidst....

For mig er det vigtigt at se på politiker, som kan bidrage med noget nyt, og mæglende, så samfundet ikke dyrker fortsat konflikt. I det kriseramte Danmark er det jo pt allermest galt mellem 2 religioner. Og da Lars Hedegaard gik en tak videre end bare at nævne mulige kulturforskelle mellem danskere og andre, så så jeg sort ved hans landskendte citat:

"Det er normalt, at muslimske mænd voldtager deres familiemedlemmer", samt at "muslimer må gerne lyve ifølge deres egen religion"


Vi mangler bare at høre, hvad Trykkefrihedsselskabet nu mener om, hvis jeg sagde at "Det er normalt, at kristne præster misbruger uskyldige børn og ødelægger deres liv, mens kirken forsøger at skjule hvad den kan"?
Eller har man ingen holdning dertil? Ingen tekst giver f.eks. muslimer lov til at lyve for sjov, selvom racistiske debattører som Arne Hjort Knudsen, Poul Berg, Lars Aarup og Nikolai Sennels påstår det i flere medier, da teksten i Taqiyyaen siger, at hellige krigere og soldater må lyve, og det er der ikke noget underligt i, fordi det er en del af krigen, at man lyver for at narre sin fjende... Det gør vores soldater og efterretningstjenester også. Og kristne har historisk set lavet akkurat så meget vanvid som muslimer. Alle steder, hvor f.eks. oprindelige naturreligioner er blevet udslettet, der har kristne været involveret. Angående forfølgelse af vantro, hellige krige og racepolitik, så har kristne heller intet at lade muslimer høre. Alligevel peger evangelister konstant fingre af muslimer. Og ingen politiker med dansk baggrund tør åbent at vedkende sig islam, undtagens hende, som jeg vil stemme på, da man ellers bliver fremstillet som terrorist af Dansk Folkeparti.

Og der er altid kun en hovedmistænkt, som kun kan være det parti for tosser, der hele tiden skaber disse tørklædespøgelser i Dannevang...
Kun et parti bruger et gammelt partinavn og samme metoder, kun et partis indavlede fætre skaber religiøse fjendebilleder for at sejre, kun et partis medlemmmer i knibe kalder ynkeligt på ytringsfrihed, kun et partis landsmøde kanoniserer pædofilt forgangen kulturarv som nutid, kun et partis kandidater lover ussel mammon til kernevælgere, kun et partis folkevalgte truer tomt med pisk at ville irettesætte regeringen igen, kun et partis top kalder sig stueren med folkets magt, kun et partis moder påstår at kende den lille mands behov og kun et partis fodfolk sender fortvivlet post til modstandere... Det er til grin, at mere end en ud af 8 stemmeberettigede i Danmark vedkender sig et sådant sjofelt projekt, men hvad værre er, så er det parti af huleboere parlamentarisk grundlag for en regering på alle fire, som er glade for den støtte bagfra...
Gæt selv, læser...;)
Men desværre kopierer modstandere nu deres politik, ligesom Venstre stjal Socialdemokratiets for at vinde valget i 2001... Over en tidsramme på kun et år er DF's partipolitiske underklassevås om tørklæder, asylansøgere og lømler blevet efterfulgt af skulderklap fra Socialistisk Folkeparti's topstyrede middelklasse, så de kan fiske stemmer ved at blive regeringsduelige for Helle Thorning og kompagni... Integriteten er nu forsvundet for et engang humant parti, og man kan ikke trække i land hele tiden.

Hvis Du som læser så spørger Dig selv, hvad Du kan gøre mod sådan noget, så er løsningen her:
I et land, hvor flertallet i Parlamentet lovgiver efter eget forgodtbefindende eller når skaden er sket, hvor dommernes tro og tøjstil afgør udfaldet for højrefløjens diskussion, hvor politiet udøver overmagt på liggende aktivister og uskyldige, da skal man give det kamp til stregen med civil ulydighed i medierne hver dag...!
Det er mit menneskesyn!!!

Og at Villy Søvndal med et popkrav krævede sundhedsminister Jacob Axel Nielsen fyret pga sparekrav og fyringer hundredevis mindede om endnu mere populisme.... fra populær-Socialisterne? Søvndal elsker åbenbart den rolle! Hvordan skulle Jacob Axel Nielsen kunne skaffe den milliard som Lars Løkke har foræret til privathospitalerne....?

For mig er altså en stemme på Socialdemokraterne nemlig en stemme på fortsat fremmedhad, da Helle Thorning-Schmidt's Gucci-taske ikke rummer humanisme, og derfor befatter jeg mig slet ikke med det parti mere, selvom dets grundlægger Louis Pio var den person, som har inspireret mig mest.

Så er der SF:
Kvinder som Karina Lorentzen-Dehnhardt i Syddanmark, der gør et fortrinligt politisk fodarbejde, står for mig som værende den politiker i Socialistisk Folkeparti, der fortjener en fortsat plads i Tinget. Jeg kunne nævne Jesper Petersen fra det modsatte køn, der også er SF'er i Sønderjylland, men han virker for tiden som en, der ikke aktivt bekæmper VKO.

Men jeg støtter ikke SF mere.
Villy Søvndal kunne nemlig f.eks. også have sat sig ind i sagen angående skolemøderne uden fædre på Holbergskolen i København, men istedet valgte han at lege et sneboldkastende skolebarn, som sad udenfor vinduet, mens de voksne kvinder diskuterede tamponer med mere. Altså intet af interesse for ham, men han skulle lige styrke sine meningsmålinger hos mændene. Og nu hvor han gjorde alt for at virke ligeså stærkt populistisk som Pia Kjærsgaard, så undsagde SF’s lokalformænd Villy’s retorik på det skarpeste. Ikke særligt smart, men Pernille Vigsø Bagge tog da afstand fra formand Villy.
Men derudover, så dengang, hvor SF’ere igen undsagde formanden, og andre ikke ville tale imod nogen af dem, så dukkede spørgsmålet op for mig : “Er SF topstyret som DF?”

Dette tog jeg op allerede i marts 2009 på Facebook og i diverse indlæg til andre medier, da der på SF-Sønderborgs kandidatliste til Kommunalvalget ‘09 manglede mange navne i forhold til valget ‘05… Men dette og andre fakta måtte man ikke påpege ifølge den sprogligt og mentalt udfordrede formand for SFU-Sønderborg (Kontaktperson Phillip Davali)
Dette er mit oprindelige indlæg.
Døm selv…

Topstyrede SF’ere.
“Nu har SF-Sønderborg endelig fremvist offentligt, at de er topstyret. Indspiste kliker fra Nordborg og Sønderborg har på deres opstillingsliste til kommunalvalget valgt at se bort fra mulige kandidater i Sundeved, Broager og Gråsten, samt har de ikke en eneste SFU’er med på listen. Mens Socialdemokraterne i Sønderborg har lært af tidligere tiders fejl, så er SF gået et skridt tilbage til ikke at have nogen unge eller lokale profiler til valget ‘09 i Ny Sønderborg Kommune.”
(Bragt i Sønderborg Ugeavis d.1/4-2009)


(Philip Davali med sit playboy/gigolo-image)

I det indlæg mente jeg spidskandidaten for SF til kommunalvalget i Sønderborg, Jørgen Jørgensen, kandidaterne Nina Gabelgaard og Betina Kapke-Madsen, samt Regionskandidaten John Hyrup Jensen’s fåmandsvældige tendenser i SF-Sønderborg, og ingen anden kandidat udover dem. Selvom jeg også senere beskyldte dem for akademisk kammerateri, så var det hovedpointen. Derefter kom SFU-Sønderborgs Philip Davali med personlige fornærmelser af laveste skuffe på Facebook, da han i sin afmagt ikke kan tåle kritik eller ytringsfrihed! Derfor opfordrede jeg alle til ikke at stemme på SF til kommunalvalget i Ny Sønderborg Kommune, og jeg opstillede selv for Enhedslisten.
Måske vil nogen kalde indlæggene at bære nag, eller denne konstaterende Facebook-kommentar af mig til min note for ondskabsfuld : “Phillip Davali er nu taget til stikpillebehandling, da han er en psykisk uligevægtig lakaj med inkontinens… Hans løgne drev ham til vanvid, siden ytringsfrihed er en by i Rusland for hans paranoia.”

Lav kortslutning kan man sige, men begrundet. Jeg skriver altså aldrig læserbreve, indlæg eller noter for at tækkes pamperiske strikkeklubsbolsjevikker som Philip Davali, der startede Facebook-kævleriet mellem os ved at kalde mit indlæg/note for lort.
Siden fulgte flere sager, hvor SF lokalt og på landsplan ændrede politik for at tækkes mulige vælgere, der synes om Villy Søvndal, men vil have indrømmelser. Der har været kritik, men det blev tiet ihjel ligesom Andreas Røpke’s idiotiske regionale studehandel. Han forsvandt stille ud af bagdøren, ligesom balladen… Pilip Davali har senere forsøgt at få mig til at slette hans navn i denne forbindelse, men beviser det ikke bare pointen?

Jeg kunne se bort fra alt det, og give min stemme til den Karina Lorentzen-Dehnhardt, men nej.

Og så er der kun et parti tilbage, men den brugte gamle garde af lokale Enhedsliste-medlemmer, der opstiller til Snapstinget, vil jeg aldrig pege på, da de ikke i det fjerneste fatter udviklingen hos de unge sønderjyder. Og derfor ser jeg kun en, som "værdig" til at få min stemme, og det er Anna Rytter fra Odense. Hun bor dermed sagt i Syddanmark, og hvis valgkredsenes sammensætning ikke giver mig mulighed til at stemme på hende pga hun måske kun opstiller i Fyens Storkreds, så fører jeg ihvertfald selvstændigt valgkamp for hende og partiet hernede ved grænsen, og det udenom EL's valgkampsgrupper, da det Nørrebro-parti aldrig fatter sønderjyders aversion og kampvilje mod storbyens ligegyldighed overfor provinsens tab af arbejdskraft med mere, og plakatkampagner mod nazisterne i Sønderborg, men de skal altid bedrevidende mane til flommepacifistisk pædagogik. Plakater, pjecer og andet omdeler jeg meget gerne, da jeg ser det som en borgerpligt at være aktiv, hvis man vil ændre folks syn på fremtiden.
Og hvorfor lige hende? Jo, fordi Anna Rytter er nemlig som muslimsk gift inde i en kultur, som flere danskere ikke ved noget om, og hun trænger til at blive hørt, da hun kan vise danskerne vejen til en sameksistens med muslimer og andre kulturer. F.eks. er der kun tre kvinder i Danmark, der går med burka, mens omkring 150-200 går niqabklædt, hvoraf 60-80 af dem er danske kvinder, som er konverteret til islam. Der går altså andre farlige maskerede folk rundt med mord, perverse fantasier, kriminalitet og narkotika af enhver art på hjernen, men de får ikke en 69 sider lang rapport, hvilket er endnu et grimt bevis på VKO-regeringens menneskesyn på alt, som ikke er hvidt...

Efter al den tid, hvor DF har spredt løgn på løgn ind i danskernes bevidsthed, så viser udlændingedebatten sig igen uden holdbar basis for at arabere eller afrikanere vil "overtage" Danmark med deres angiveligt farlige kultur og religion, indtil man dog igen kan læse i aviser velbeslåede nationalistiske bibeltro danskere, såsom Geoffrey Cain, kalde fattige i den Tredje Verden for nassere. Men hvert år har danskerne altid råd til prangende julepynt, sanseløse julefrokoster og livsfarligt nytårsfyrværkeri uden nogen virkelig samfundsmæssig nytte, selvom lidt småmønter eller mandelgaver til sultende børn i Afrika ville gavne mere.
Sjovt nok kræver Afrika kun det, som er dens ret: Genopbygning af alt det som hvide koloniherrer og FN har ødelagt for kommende generationer... Alle børn har nemlig ret til fire vægge, mad og en skole, men det er jo nemmere for rige smovsere at påstå, at det sorte barn har bagtanker, og det mens andre kristne europæere stadig undertrykker dem i flygtningelejre via våbengale magthavere, så andre hvide kan udnytte Afrika's ressourcer af diamanter, eksotiske dyr og sexslaver, som sendes til Europa. Så giv en skærv til de farveblinde ateister, fordi de må da kunne se udover alder, religion og hudfarver... Ingen politikere har noget af det førnævnte som deres mærkesager, men Anna Rytter er nemlig sådan en, som kæmper for de små i samfundet, og så bekæmper hun denne farlige danske isolationsnationalisme.

P.S.: Jeg kan også finde på personligt at støtte Margrethe Monika Hansen fra det Radikale Venstre, der er en ivrig antiracistisk blogger, med gågade-aktivisme og andet, og omdele hendes personlige pjecer, da hun måske også opstiller, men vi får se om hun fatter hentydningen.