Viser opslag med etiketten Anders Samuelsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anders Samuelsen. Vis alle opslag

torsdag den 17. marts 2011

Læserbreve (10-17/3)


"Søren og hans nye pind"
Søren Pind vil assimilere udlændinge (Nok mest muslimer), så de bliver sådan, at den danske kultur ikke går tabt. Men hvad er dansk kultur for Pind? At støtte Hells Angels, håne FN eller synge fimsede amatørduetter med Pelle Voigt??? Danmark har brug for en udlændingepolitik, der guider alle udefrakommende ind i danske forhold, og som ikke tvinger folk til at blive som Pind. Preusserne forbød sønderjyderne at tale dansk i skolen efter 1864, fordi man derved troede, at det dansksindede forsvandt, og sønderjyder nemmere kunne assimileres i det Tyske Forbund. Men man kan altså ikke tvinge folk, fordi trodsighed ligger i sande demokraters natur, og det fatter Søren ikke en pind af...!

"Indlæg versus postkasse"
Jan Christensen mener i EB, at jeg ikke skal skrive indlæg, men modsat ham vil jeg hellere deltage i debatter end blot at sende ækle breve i postkassen....!

"Pernille's dal"
Pernille Rosendahl snakker om hævn fra Cutfather, fordi hendes yndlinge røg ud i X-Faktor. Men jeg hørte ikke Cutfather sige det samme, da hans favorit røg ud i sidste uge... Mon Rosendahl bruger det "svage køn" som logik for at tryne en mand??? Og Rosendahl insinuerede jo også et forhold mellem Blachman og hans protegé, men om Pernille Rosendahl's "hede" farvelkys med tvillingeparret kan man sige det samme, ikke...? Efter deres exit er hysteriske Rosendahl nok bare ud på at slå om sig i sin manglende argumentation...

"Aaen er gået over bredderne"

Frank Aaen vil sende missiler til oprørerne i Libyen, selvom Enhedslisten er et pacifistisk parti. Popsmarte Frank, og resten af EL, er til grin nu, hvis de ikke også foreslår bevæbning af PLO, PFLP, Fatah og andre frihedskæmpere! Eller bør de bare stoppe med sådan noget krigsgal idioti, og sende nødhjælp til dem, som har behov...

"Mikrobølgepop helt ude i hampen"
Anders Samuelsen's diktatoriske hetz mod og rygtespredning om kritiske journalister har forhåbentligt vist befolkningen, hvor tom Liberal Alliance's ideologi er, når det ikke kan holde til simple spørgsmål om kandidaternes politiske tanker, og økonomiske planer. Men nu foreslår partiet jo også fri hash og 2 atomkraftværker i Danmark... Så seriøsiteten bør man ikke lede efter i LA, da de kopierer værre end Anders Fogh gjorde fra Socialdemokratiet, og så topper de det lige med mikrobølgepop-forslag helt ude i hampen...

torsdag den 27. januar 2011

Tak for alt, Tøger


I den seneste tid har venstrefløjens antipolitik hængt mig langt ud af halsen, da man i disse hellere fejrer søde debatter mellem Enhedslistens spidsfigur og SF's nummer 2, Thor Møger Pedersen. SF vs. Enhedslisten afholdtes idag i København, hvor "moddebattøren" er en sekundafigur fra et næsten ens parti og så forstår Nørrebrohippierne ikke, hvorfor jyder griner af deres parti og valgprogram. Jeg vil se Johanne Schmidt-Nielsen debattere vanviddet ud af Anders Samuelsen i Odense, før jeg tager det parti's marketingsstrategi alvorligt...


Så jeg skrev partout ikke læserbreve, fordi jeg ikke så et formål i at støtte en flok, der mener, at man vinder regeringsmagten ved at være sød og pædagogisk. Venstrefløjen er altså i mine øjne for dumme til at fælde VKO, når de endda ligger ned. Henriette Kjær, Claus Hjort, Lars Løkke og andre som også Peter Christensen sviner andre politikere til med hån og beskyldninger, men venstrefløjen vil ikke, når de førnævnte dummer sig? Så er man for dum....

Og Claus Hjort Frederiksen's og Ole Sohn's TV-debatform, Henriette Kjær's misligholdelse af alt og Kongehuset's mondæne livsstil i en national krisetid er altsammen noget, som pisser på almindelige lønmodtagere, der trues af bankernes ønske om tilbagebetaling og mulig fogedret. Fair Forandring eller nogens latterlige Genopretningsplan er ikke andet end tomme løfter, når vi hellere ser en ny regering, der bekymrer sig om alle borgerne herhjemme, der må vende enhver øre nu pga muligheden for lavere timeløn og højere priser på mad. Og det er ikke kun de etniske danskere og deres rige idoler med deres sikrede økonomiske frynsegoder og gyldne håndtryk på det rene, som skal nyde en ny regering...! Kort sagt: Jeg begår et hjemmerøveri på Amalienborg den dag, hvor danskernes skal arbejde for 50 % af den timeløn, som de får nu, og så deler jeg rovet ud blandt christianitterne, fordi de kan altid bruge selvudnævnt kunst som gammelt ragelse til fede vinterbål...xD


Tøger Seidenfaden er gået bort idag, men hans logiske tilgang skal ikke dø, da få ting får mig op af stolen. Hans energi og livslyst kan få selv mig til at kæmpe igen. Så for Dig, Tøger, så dropper jeg WoW-guildet en tid, og så skriver jeg igen kommunistisk, og nogle gange elitært, og måske intellektuelt klogt engang. Jeg når aldrig dine højder, men tak for al det inspirerende, der nu vil ende med mit oratoriske forsøg på at ruske folks indre vækkeur igang.

Og lige til sidst: Til alle dem der demonstrerede mod Hizb-ut-Tahrir's "debatmøde".

Tillykke til de enfoldige med gulsløjfede dannebrogsflag, og deres evnesvage folkevalgte. I har lige givet HUT massiv omtale, og vil fremover opleve muslimer føle sig nødtvungent til at vælge side.

Så har læserne måske fået et kort overblik over, hvorfor jeg skriver læserbreve igen...;)

fredag den 5. november 2010

Tudefjæser (efter min standard)



Bjarne Riis, siden hans mange rytteres "faneflugt" til Luxembourg nok ikke skyldtes godt arbejdsmiljø i hans enevældige EPO-diktatur. Og derfor kædes han nu kun sammen med andre dopingtagere, selvom han gerne vil have en ren attest på holdet...

Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll, der i deres liberale alliancer burde vide bedre, da finanslovsforhandlinger de sidste mange år kun foregår mellem VKO og andre middelklasseracister, og det betyder "finanslos" til anderledestænkende.

Kenneth Plummer, der føler sig dårligt behandlet af pressen og DR, når han nu selv forsøgte at bruge Kurt Lassen som skarpretter ved at fodre ham med oplysninger om andre.

Pia Kjærsgaard, nu hun febrilsk vil forbyde arabisk TV i danske hjem, fordi hun nok er bange for de signaler som muslimer kan sende. Måske hun skulle nærlæse ordet ytringsfrihed i den danske ordbog...? Og tænke over at reklamepotentiale for danske varer i Mellemøsten daler ved sådanne handlinger...!

Lars Løkke Rasmussen, som ikke var glad for at blive interviewet på stående fod af Anders Langballe, og så fik sin bolleveninde Ulla Østergaard til at slette klippet fra TV2's arkiver.

Ole Birk Olesen og ligesindede på 180Grader, der sjovt nok ikke kan tåle andre holdninger end deres egne, og ofte beder folk om at stoppe med deres skriverier derinde, selvom det er selvsamme Ole "Lukøje", der pr. brev søger nye skribenter, såsom undertegnede og Morten Bro, når han nu skal tjene ekstra reklamepenge...

Jens Rohde, fordi han mener, at han godt må blande sig i DR's program, hvis han er politisk uenig. Hvad hvis Helle Thorning-Schmidt gør det samme med TV2 under et interview, og bestemmer hvad de må optage i hendes armlængde...? Hendes rival Lars Løkke har jo vist, hvordan man får uheldige situationer slettet fra TV2's arkiver...