Viser opslag med etiketten Politiken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Politiken. Vis alle opslag

tirsdag den 1. marts 2011

Sat i bås


Jeg har holdt en lille læserbrevspause pga livet også byder på arbejde, madlavning, dating og så nogle hobbies ved siden af. Men jeg har bidt mærke i en gammel tendens, som ikke vil uddø.

Her er en forudsigelse, som nogle kan reflektere lidt over: Når S og SF danner regering, så vil venstreorienterede kritikere/debattører få mærkatet, at "disse" ikke tilhører venstrefløjen, og blive tillagt borgerlige agenda'er, hvis de ikke partout elsker alle love fra Villy og Helle.

Denne "sætten i bås" endte f.eks. andetsteds med at undertegnede's og Morten Bro's kritiske læserbreve af venstrefløjen ikke blev bragt i borgerlige dagblade og andre medier de sidste 3 år, fordi så er verdenen sort og hvid (Rød stue kontra blå stue) for dem, så ikke kan klare flere farvespektre. Og de som blev bragt endte med at venstrefløjens ældre og yngre debattører som sagt nærmest ville have en ekskluderet eller få en til at tie stille før valget. Se bare Ole Sohn's håndtering af Øzlem Sara Cekic's kritik som eksempel, eller at Enhedslisten ikke må kritisere S/SF's højredrejning, der kun er til for at tækkes og lokke vælgerne, der før stemte på enten V, K eller O.

Jyllandsposten bringer næsten aldrig mine læserbreve, men den har vi alle vist set komme pga deres højreorienterede linje, der siden DF's opståen har ladet avisen blive talerør alverdens "born again"-fascister, som f.eks. ægteparret Pittelkow/Jespersen.
Men at Politiken, med og uden Seidenfaden ved roret, og Dagbladet Information, ikke ville bringe læserbreve af undertegnede blog-redaktør og Morten Bro, tyder på, at de vil være de pæne aviser, som i deres "uafhængighed" retter sig ind efter hvad akademikere nu kan skrive af kedelige artikler uden folkenært dagligdagssprog. Eller hvad medlemmer af humanisnistiske fanklubs nu vil læse af Rune Engelbræk og andre højstuderende fjolser, der altid ser ned på DF'ere, men ikke tager verbalkampen med dem i flere medier.
Ekstrabladet og BT bringer hjertensgerne læserbreve, hvor undertegnede sammenligner Anne Grethe Bjarup-Riis med Göebbels, fordi de også giver plads til højreorienteret propaganda fra DF'ere.
BT og Ekstrabladet kan anklages for meget, også af mig, men på punktet om at udgive folks læserbreve, så er de ikke politisk korrekte som de "fine" akademikersprøjter, som jeg før nævnte. Det her indlæg handler ikke om at være forsmået over, at de ikke udgiver ens læserbreve, men at de ikke viser det bedre spektrum af debattører.
Internet-portalen Modkraft er f.eks. et godt mødested for dem, der savner børsmarked, hvor man kan jonglere med socialistiske tanker og arrangementer, men hellere ikke mere, fordi det er på øretævernes holdeplads i borgerlige dagblade at man udvikler sig som debattør.
Jeg har på en personlig note oplevet, at gammelkommunister ikke kan fordrage nytænkning eller sproget, som unge socialister bruger, men så tag på plejehjem eller tag kampen med os. I en hver henseende er samfundet i udvikling pga finanskrisen, og vi er alle ikke enige om alt, men stop for helvede med at sætte os i bås i enhver situation som opstår, og ikke alle jubler Villy og Helle vælger ministre om et halvt år, hvis de da vinder valget. Fordi det kan de stadig nå et forplumre, men næ nej, det må man ikke sige højt...xD

lørdag den 8. januar 2011

2011's første læserbreve

"Spil for galleriet"
Vandet er gået, bækkenet er flækket og brysterne kommer til at hænge, men så længe fødemaskinen leverer nyt afkom, der vil leve uden for realitetens Danmark, så slikker pressen moderkagen ren for at danskerne kan leve i deres drømmeverden med prinser og prinsesser... P.S.: Jeg banker hver dag trolde og elfer i World of Warcraft, men det er også kun et spil for galleriet.

"Til-og fravalg"
I, der partout via fjernsynet har det højdepunkt at skulle følge et uvigtigt statsoverhoved uden magt hver nytårsaften, bør indse, at modstandere ikke skal tvinges til at høre og se på vrøvl fra en uvidende på netop denne dag. Så hellere en præsident, da han også kan fravælges demokratisk, fordi det kan man endnu ikke herhjemme med kongefamilien...

"Pressens forsmåelse"
Mange ting kunne Thomas Gravesen have gjort og sagt anderledes, men at pressen hader hans tavshed om hans hverdagsliv overfor dem, er åbenlys. Han er ikke en medieperson mere (i mine øjne gider han nok ikke balladen og falskheden mere), så lad ham være, fordi der var en grund til at man frygtede hans eftertacklinger...

"Meget sigende"
John F. Kennedy, John Lennon, Ronald Reagan. og nu Gabrielle Giffords, + andre politikere blev skudt af en mentalt forstyrret amerikansk mand. Det siger meget om det land...

"Modig modeskaber?"
"Modeskaberen" Majida Khatari glemte den topløse Jomfru Maria, eller den bundløse nonne i sine udstillinger.... Jeg fatter ikke, hvorfor man skal, man hvis man skal provokere nogen religiøst, så sælg kalvekød til en hindu, og afvent tæskene, hvis du er virkelig modig.

"Umoden aktivisme"
Af og til hver måned hænger der en reklame fra Ny Alliance, DF, SF, Sosserne, De Konservative eller Venstre i brevsprækken, på TV, i et link på en hjemmeside eller på en søjle i Sønderborg, men aldrig fra Enhedslisten eller De Radikale... Vil de gerne have stemmer, eller tror de humanismen vinder via telepati?

lørdag den 5. juni 2010

Ophør med guerilla-læserbreve....

Jeg er hermed forlængst stoppet med at skrive til og strides med avisredaktionerne efter sidste uge, da jeg ikke forstår, at disse journalister kan være så partiske. Det er ikke fordi, at jeg er naiv, men når man fanger dem i lodrette løgne eller modsigelser, så er det ærligt talt rystende, at de ikke kan indse noget af det. Så mine "guerilla"-aktiviteter på landets debatsider lægges på hylden, indtil der kommer nogle teenage-anarkister, der er åndsfriske på at drive borgerlige redaktører til vanvid...

Men her er lidt om mine erfaringer efter 2 år som samfundsdebattør:

"Dis"-Information:
Til først kom jeg ofte i, især med et indlæg d. 11/7-2009 om massakren i Srebrenica, men senere kom ikke engang 1 ud af 10 indlæg i mere, når Mette Højbjerg selektivt fravalgte mig. Information er så bange for at støde nye abonnenter og piberygende akademikere væk, der hader muslimer, og så fravalgte de hellere mine indlæg.

Jydepotten:
Nogle gange lykkedes det mig at snige et af mine egne indlæg ind, men generelt er KU-strækmarchens højborg i Danmark lidt af en Berlinmur, hvor man skal grave sig frem til friheden, hvor de udenlandske mediers, og minoriteternes, kritik så muligvis høres.

EkstraHadet:
De bragte mig mest, og var nok grunden til at jeg fik hadepost og trusselsbreve, da man lagde mærke til mig via dem. Mange venstreorienterede synes ikke om EB, men trods alt viser bladet alles synspunkter på nationen...

"Be' Te'":
Denne foranderlige avis-kopi af Ekstrabladet viser mere og mere nøgne Paradise-omgangsdåser, og peger så stadig fingre af EB's moral...? De bragte mange af mine indlæg, dog kunne de sidste sommer ikke lade være med at sætte et foto af Per Jensen fra Halsnæs ved et af mine indlæg, selvom vi to bor i hver sin landsdel. Han havde dog ikke noget imod at "lægge navn" til mit indlæg. Jeg blev ofte af BT bedt om at skrive et indlæg til en kommende debat, selvom jeg dybest set foragter deres virke som hyldest-klumme for kongehuset, og godt vidste at den avis drejer debatten væk fra vigtigere emner ved at efterspørge læserbreve om deres valgte emner. Flere gange var det dog sådan, at når jeg skrev om et emne, så tog BT det op tre dage efter, hvor jeg så kom i. Så nogen gange kan man selv påvirke retningen...

Tøger's "Polemikken":
Her sendte jeg først fra i år over 15-20 indlæg til, men kun et eneste blev bragt, og selvom Seidenfaden er provokationens mester, så virker hans kræftsyge bukkegangsforsoning opkastfremkaldende.

"Kyske Pestkysten"
Jydske Vestkysten var og er Venstre's gyllespreder nummer et. Da Morten Bro og jeg i 2009 klagede til Jydske Vestkysten over, at løgne om muslimer og jøder blev bragt, mens at vores svar blev nægtet, så blev vi først afvist, men da min kammerat Morten Bro gik dem på klingen, så gav redaktøren os ret i, at en debattør Arne Hjort Knudsen havde fået for lang snor. Debatredaktøren Harry Pedersen (som jo blev irettesat) bar dog nag, og forsøger nu at jage venstreorienterede skribenter helt væk. Morten Bro's ord fik debatredaktøren nemlig senere manipuleret. Bro skrev: Kaj Munk hyldede engang Hitlers "fine resultater".
Gåseøjnene blev fjernet, så Kaj Munks hyldest af Hitler, fremstod som Bro's mening... Det kan man kalde manipulation. Det værste var dog, at chefredaktør Michael Kamber gav Bro ret i at Bro's ord var blevet ændret radikalt - men Kamber ville ikke bringe en korrektion. Hvem ville bryde sig om det? Nu forstår vi, at mange unge holder sig væk fra lokalavisers debat, når journalisterne ikke har lært, at forkert tegnsætning kan ændre en sætnings betydning "180 grader". Det var og er endnu rystende...!

P.S.: Hvis jeg kommer i tanke om andre ting fra min tid som læserbrevsskribent, så fletter jeg dem ind senere...

tirsdag den 20. april 2010

Sammenholdets frie fald


VKO-Regeringen går nu sammen med andre partier igang med forhandlingen om 100 milliarder til bankerne. Men Politiken afslører, at det var de samme banker, som støttede regeringens valgkamp. Åbenbart er noget for noget de borgerliges motto... Samtidigt dokumenterer Information om, at Lene Espersen har søgt 450.000 kroner ved Tipsmidlerne, så badebroen ved hendes italienske palæ kan blive fornyet.... Det kvindemenneske som vice-statsminister er jo til at krumme tæer over, senest efter al den ballade om hendes valg af luksusferie og afbud til vigtige møder. Hvordan kan man være så pinlig og totalt uforstående overfor, hvordan andre mennesker opfatter hendes gøren og laden. Det mest utrolige er, at hun er formand for de Konservative, men det viser måske mere om de Konservative's sande væsen og menneskesyn... Men siden 2001 har vi jo hver gang set danskerne vælge at smovse VKO's skattelettelser i sig, indtil krisen tog fart, fordi da skreg alle liberale erhvervsdrivende på hjælp, men den har VKO snart afviklet for lønmodtagerne ved at støtte bankernes skøre finansvalg... Og Lars Løkke's helt nye nedskæringsplan kommer til at betyde 8000 færre ansatte i kommunerne. "Ingen anden vej end at spare i det offentlige," er hans løsning. Næste stop på hans afvikling af velfærden og danskernes sundhed må være efterlønnen, selvom manden pt fremtoner på Facebook i valg-annoncer som en bevarer af velfærden.... VKO er nemlig pludselig parat til det ene og det andet for at bevare taburetten, såsom ifølge Politiken at ændre deres syn via parametre på hvem der er fattig og hvem der ikke er. Derudover støttede Lars Løkke Rasmussen Socialistisk Folkeparti's ønske om en undersøgelse af hvor meget Kongehuset koster. Sig mig kan folk ikke se, hvor planlagt det er??? Socialdemokraterne og SF er udsatte for diverse skræmmekampagner, men sjovt nok bruger VKO mange af deres tiltag som deres egen. Det gjorde Anders Fogh også for at vinde i 2001.... Bankerne bliver mægtigere, selvom de frynser deres chefer med vilde økonomiske goder, landmændene stavnsbindes af deres lån i disse banker, da de får mindre for deres afgrøder og skal betale dyrere materialer, og de forbrugende lønmodtagere betaler mere for varerne til trods for, at de har mindre i løn. På et eller andet plan bør folk fatte hvem der sidder på magten, men inden det sker, så skal de rige åbenbart rage rigeligt til sig inden 1.maj, så Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti kan love hule tiltag til revisionister, der har glemt klasskampen, men istedet giver en religiøs befolkningsgruppe skylden for alt, når Helle Thorning-Schmidt scorer billige point hos SIAD ved at nedgøre unge muslimske pigers valg af tørklæde... DF'erne er ikke de eneste i deres fremmedfjendskhed, som giver billige stemmer ved kaffebordene, da kun de Radikale og Enhedslisten tager afstand fra at udpege en synder for rigets tilstand. Et land kan kun ødelægges af en regering, der hemmeligholder dets ministres udgifter ved lovkrav og ikke af en minoritet uden indflydelse, da det kræver et flertal til at undergrave sammenholdet som en engang stærk arbejderbevægelse opbyggede.

lørdag den 6. marts 2010

Seidenfaden


I BT går 2 historier igen i min øjne i disse dage. Den første er detaljeløst om krigsforbryderne Tolimir og Karadzic, der dræbte mange i Bosnien under borgerkrigen, men stadig kan udskyde deres retssag, og den anden historie er om, at Tøger Seidenfaden ikke bør sige undskyld til muslimer på grund af Muhammedtegningerne, da han ifølge BT ikke ved hvem han siger undskyld til. Men BT er ligenu som det arrige indholdsløse vuggestuebarn, der uden opfindsomhed pådutter andre aviser "sandheden".

Her er en lidt anden vinkel på sagerne:
Om 4 måneder er det nemlig 15 år siden, at kristne serbiske militser i Europa's baggård begik etnisk udrensning på 8310 muslimer i Bosnien. Dobbelt så mange ofre som ved terrorangrebet i New York d.11/9-2001. Srebrenica var dog kun et af stederne, hvor disse kristne serbere begik folkemord. Vesten så passivt til via FN, og om 4 måneder gætter jeg på at tv-medierne i Danmark igen ikke nævner årsdagen. Hvorfor mon...?
(Information var den eneste avis, der bragte dele af ovenstående afsnit d.11/7-2009)

Nok fordi muslimhetzen også lever som stiltiende accepteret iblandt mange bedrevidende BT-humanister med små kongeflag i hånden herhjemme, og ikke kun i DF'eres sind som f.eks. seminazisten Søren Espersen, der jo altid har set op til krigsforbryderen Radovan Karadzic. Og hele folkemordet glemmes nok igen af f.eks. TV2, Ekstrabladet, BT, TV3 og Jyllandsposten d.11/7-2010, da det jo "kun" var 8310 uskyldige muslimske familiefædre og sønner, som blev henrettet, og f.eks. ikke de over 300 frivillige brandmænd i New York, som altid hyldes af hvide kristne i september for deres selvvalgte død. Mærkelig vestlig logik...
Og ligenu sættes der så spørgsmål ved Tøger Seidenfaden's undskyldning til en Muhammed-advokat angående Muhammed-tegningerne? BT vil jo nærmest tvinge ham til at ændre kurs i disse dage med deres "afsløringer", men det er sjovt at en simpel undskyldning til muslimerne nu kan være så giftig for alle danske aviser. I denne tid får enhver kommune også på puklen af BT, hvis de ikke kan forudse eller stoppe en pædofil i institutioner, eller bare få fjernet misbrugte børn fra deres ekstremt voldelige mor og far, fordi avisen BT efter Farsø-sagen endelig har lært at tænke... Men burde mediet BT ikke selv tage fadæsen på egen kappe? De taler om åbenhed, men lækager i Forsvarsministeriet, politivold og andre skandaler i samfundets top koster aldrig jobbet, mens institutionsledere og sagsbehandlere jages fra levebrødet. BT går efter de små fisk, da de ikke tør binde an på at få en Cavling-pris på krogen.....

En undskyldning er en undskyldning, ligemeget hvem Tøger Seidenfaden har givet den til, og det kan ikke præciseres overfor hvem og hvor mange, den er givet til, selvom BT himler op om det i mange artikler. De gjorde det jo heller ikke ved Jyllandspostens såkaldte undskyldning til muslimerne, og det er jo igen en mærkelig logik at følge..... Fordi så har ingen sagt undskyld til bosnierne angående Srebrenica i mine øjne, da man i borgerlige danske medier jo med BT's nuværende logik opdeler kristne og muslimer i ønskede og uønskede elementer hvert år, ligesom Eichmann og hans kumpaner gjorde med jøder på Wannsee-mødet. Og denne sammenligning siger jeg ikke undskyld for!!!!!!