Denne blog indeholder stadig meget efter egen målestok, dog ikke så meget læserbreve mere, ej heller "poesi" eller medieafsløringer, men mere egne og andres private livsanskuelser, madopskrifter og youtube-video'er. Hvis den her blog, som bærer fornavnet tilfælles med en gammel alsisk avis, stadig kan udvide folks horisont fremover, så er missionen stadig ved at lykkedes.
Peter Hummelgaard Thomsen's retorik om sejrens mange fædre og nederlagets manglende pendant er bare endnu et klart bevis på Socialkammeraternes behov for syndebukke. Johanne Schmidt Nielsen og Dennis Kristensen er syndebukkene for Lille Peter Ederkop, der i sit Politiken-net prøver at spinde et lynchmob mod de 2.
Læs hans røde angiveri i Politiken:
Med Johanne og Dennis som venner har man vist ikke brug for fjender
Ikke bare er det plat, hvad Peter vrøvler om, men forudsigeligt, og ikke særligt selvreflekterende. Regeringen og Fagbevægelsen var ikke istand til at sælge en hellig ko til deres arbejdere, der meget mere forstod Johanne's og Dennis' advarsel om at det var Guldkavlen med syndets anden forfald, som regeringen og Fagbevægelsen var ved at pådutte lønmodtagerne.
Peter ønsker at profilere sig ved at revse andre røde, selvom det har været smagligt bedre at skabe en rød front mod arbejdsgiverne sammen Johanne og Dennis. Det tyder på for mig at han vil have borgerlige til at se ham som smaglig rød lakaj i fremtiden, der kan få de andre længere ude på venstrefløjen til at makke ret... Sikke et tudefjæs, der engang nok sidder så fast plantet på en taburet, at selv Lars Løkke Rasmussen, og hans ulovlige gamle VKO-regering virker valgte af folket.
Nogle vil kalde det lystløgneri af værste skuffe, da jeg og medskribenter brugte vores ytringsfrihed for at fremme en rød agenda med min blog og læserbreve. I disse, hvor vi blandt andet fortalte om en anden mere nuanceret verden i Danmark, var det vores sandhed, der ikke malte muslimerne og andre minoriteter som Fanden på væggen.
Jeg jagtede stadig efter min selvvalgte skrivepause på flere måneder de borgerligt kristnes og såkaldte socialisters dobbeltmoral frem på bålet i dagligdagen, hvor de så kunne brændemærkes af min sarkasme. Målet var aldrig at blive hverken lokal helt eller kendisrebel som den søde Bitterfisse, men bare at bibeholde den antiautoritær sønderjyde, der endnu gerne vil kaldes mandschauvinist, narcissist, antizionist, socialist, ateist eller landsforræder, i mig ved at sige det uhørte. Nogle gange mister man alt, og også dem, som var alt, men der kommer nye ting ind i livet, og mennesker, der kan betyde alt.
At være tilbage herinde er ikke på fuldtid, da jeg pga alvorlig sygdom stadig kommer mig, så jeg drøner ikke med 110 gennem lokalområdet for at få en reaktion.;) Hvad der kommer til at fylde fremover er nye læserbreve, musik, digte, andres anonyme nedfældninger, World of Warcraft, madopskrifter og emner, som kommer til mig og mine medskribenter med tiden. Vi får se...8)
Peter Hummelgaard Thomsen's retorik om sejrens mange fædre og nederlagets manglende pendant er bare endnu et klart bevis på Socialkammeraternes behov for syndebukke. Johanne Schmidt Nielsen og Dennis Kristensen er syndebukkene for Lille Peter Ederkop, der i sit Politiken-net prøver at spinde et lynchmob mod de 2.
Læs hans røde angiveri i Politiken:
Med Johanne og Dennis som venner har man vist ikke brug for fjender
Ikke bare er det plat, hvad Peter vrøvler om, men forudsigeligt, og ikke særligt selvreflekterende. Regeringen og Fagbevægelsen var ikke istand til at sælge en hellig ko til deres arbejdere, der meget mere forstod Johanne's og Dennis' advarsel om at det var Guldkavlen med syndets anden forfald, som regeringen og Fagbevægelsen var ved at pådutte lønmodtagerne.
Peter ønsker at profilere sig ved at revse andre røde, selvom det har været smagligt bedre at skabe en rød front mod arbejdsgiverne sammen Johanne og Dennis. Det tyder på for mig at han vil have borgerlige til at se ham som smaglig rød lakaj i fremtiden, der kan få de andre længere ude på venstrefløjen til at makke ret... Sikke et tudefjæs, der engang nok sidder så fast plantet på en taburet, at selv Lars Løkke Rasmussen, og hans ulovlige gamle VKO-regering virker valgte af folket.
