For tiden ser man med folketingsmedlemmet Astrid Krag Kristensen's og Ole Sohn's glæde over pointsystem for familiesammeføring i Berlingske en klar aftale om at gøre DF-retorik til stueren argumentation for SF'ere, når valgkampen bryder ud. Ikke kun medlemmer af de Radikale og Enhedslisten kritiserer yderligere stramninger på udlændingeområdet, men også medlemmer af S og SF, samt Fagbevægelsen. Især Dennis Kristensen fra FOA tager klart afstand fra sådan en tankegang... Men toppen af sosserne, LO og SF'erne kan ikke klare at man på venstrefløjen verbalt danser udenfor deres nyfundne "Gedankengut", fordi de frygter splittelse under valgkampen, som snart starter og derfor vil de have at resten af "venstrefløjen" (Ø og RV) makker ret angående retorikken. APO i 70'ernes Tyskland og Die Linke i nutidens Tyskland makkede partout ikke ret, når SPD krævede det. De kunne nemlig se, at SPD i borgerlighedens navn handlede som CDU, og ville fortsætte med det, selv efter en valgsejr. Politikerne i VKO og S-SF vil have en ensrettet stramning, fordi de tror alle danskerne ønsker det. Man kan altså ikke stramme mere, før alt bliver så snævert, at det brister i en eksplosion, og derudover må man aldrig tro, at ens befolkning tænker ens om problemstillinger, såsom udlændingeområdet. S-SF's tilgang til det, der engang var ideologisk debat, er nu skiftet ud med spin og anden fedteri for at få VK i et dårligt lys. Ideologisk er S-SF's jagt på de borgerlige stemmer endt med karaktermord på socialismen i de 2 partier, fordi jeg ser ikke røde flammer for retfærdighed i Villy's øjne mere, når Pia K. taler ned om udlændinge. Derimod ser jeg i øjenkrogen Ole Sohn med en kopimaskine og slettelak, hvor han fylder DF's propaganda i SFU'ernes ringbind, så selv Søren Krarup's børnespanking bliver stuerent... Socialdemokrater og SF'ere er så drænet for røde brandtaler og fortidens kampiver, at de hader socialister, som påpeger denne pamperiske DF-retorik, der præger parti-topperne i S og SF. Jeg forstår nemlig, hvis Danmark får sit egen version af RAF en dag. Moden afstandtagen fra S-SF's udskiften af moralsætninger er vejen, men så kommer afmagten dog alligevel over en, fordi Ole Sohn fik jo tiet Øzlem Sara Cekic's røde tanker ihjel med trusler. Man skal nemlig hver dag minde Astrid Krag om, at hun i 2002 som SFU'er har kaldt Pia K. og DF'ere ting, som jeg stadig kalder dem, fordi jeg ikke giver køb på mine holdninger, som hun nu gør. Mange folkesocialister har valgt ikke at sælge deres sjæl og glemme valgløfter, samt klare antiholdninger mod DF, der skaffede SF så mange mandater sidste gang. Enhedslisten glemmes ofte af S-SF, og er da selv skyld i dårlig markedsføring i Udkantsdanmark, men hvis Helle og Villy vil have en stærk venstrefløj, så nytter det ikke at pådutte Ø og RV deres DF-plagiat, fordi man finder helst fælles fodslag og det betyder, at dødsstraf og atomkraft ikke er på bordet, fordi Pia K. siger det, men fordi befolkningen siger det. Og så lytter man først til husmændene og stenkasterne, og ikke til villa-ejerne og kolonihave-eremitterne, da de førstnævnte oplever problemerne. Villa-ejerne og kolonihave-eremitterne har det ikke inde på livet, og så står de i opposition til alt hvad socialismen står for......!
http://www.berlingske.dk/politik/intern-splittelse-i-sf-tophttp://www.berlingske.dk/politik/fagboss-ubehageligt-af-s-og-sfAnna Rytter's "Fakta om integration" viser, at nogle ideologisk kæmper for socialismen, og ikke sælger ud af deres moral.
http://annarytter.eftertanke.dk/2010/11/15/fakta-om-integration/
Peter Hummelgaard Thomsen's retorik om sejrens mange fædre og nederlagets manglende pendant er bare endnu et klart bevis på Socialkammeraternes behov for syndebukke. Johanne Schmidt Nielsen og Dennis Kristensen er syndebukkene for Lille Peter Ederkop, der i sit Politiken-net prøver at spinde et lynchmob mod de 2.
Læs hans røde angiveri i Politiken:
Med Johanne og Dennis som venner har man vist ikke brug for fjender
Ikke bare er det plat, hvad Peter vrøvler om, men forudsigeligt, og ikke særligt selvreflekterende. Regeringen og Fagbevægelsen var ikke istand til at sælge en hellig ko til deres arbejdere, der meget mere forstod Johanne's og Dennis' advarsel om at det var Guldkavlen med syndets anden forfald, som regeringen og Fagbevægelsen var ved at pådutte lønmodtagerne.
Peter ønsker at profilere sig ved at revse andre røde, selvom det har været smagligt bedre at skabe en rød front mod arbejdsgiverne sammen Johanne og Dennis. Det tyder på for mig at han vil have borgerlige til at se ham som smaglig rød lakaj i fremtiden, der kan få de andre længere ude på venstrefløjen til at makke ret... Sikke et tudefjæs, der engang nok sidder så fast plantet på en taburet, at selv Lars Løkke Rasmussen, og hans ulovlige gamle VKO-regering virker valgte af folket.
