Viser opslag med etiketten Anders Fogh Rasmussen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anders Fogh Rasmussen. Vis alle opslag

fredag den 3. december 2010

Første adventslæserbreve


"Plattenslagere"
Fogh førte valgkamp med socialdemokratiske mærkesager, men virkeligheden var en anden efter valgsejren. Så hvis S/SF viderefører denne logik ifølge nogle SF'ere, der vil mane Enhedslistens kritik i jorden, så er S og SF ikke bare løgnere overfor folket, men også plagiatører...

"Mellemøstlig selvironi"
Skovene brænder i Israel, men hjælp får landet nu fra flere nabostater, deriblandt Tyrkiet. Selvom Israel for ikke mindre end et halvt år siden dræbte 9 tyrkere på et nødhjælpsskib på vej til Gaza med ting til andre nødlidende...

"Foregangskonsumenter"
Organismer i en sø i Californien kan leve af arsenik uden at forgå, mens mange amerikanske Hollywoodstjerner konsumerer botox, så deres berømthed ikke forgår. Organismerne i søen er på mange måder en højere livsform end vores kendte på denne jord...

"Israel's spintæver"
Mange herhjemme har større respekt for de Jehovas Vidner, der en gang i måneden reklamerer for en røverhistorie ved deres hoveddør end for de snart 1000 personager, der kan blive Avigdor Libermann's udvalgte verbale medløbere for folkemord på palæstinensere...


lørdag den 23. oktober 2010

Der er noget at komme efter


Med Wikileaks' afsløring af dokumenter fra Irak-krigen, så burde tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, nuværende Generalsekretær for NATO, ende i søgelyset for alle de myndigheder, som tager fangetortur, parlamentsløgne og decideret psykopatisk opførsel alvorligt. Manden er en lystløgner af rang, og burde indespærres for delagtighed i vold og mord på et helt lands uskyldige ofre, men igen, så er det jo aldrig Vesten's politikere, som ender på skafottet. Det er kun dem med en anden kultur, hudfarve eller religion, der tiltales i Haag...

fredag den 30. juli 2010

Helle for ærlighed iblandt alle på Borgen / Mangel på selverkendelse



Helle for ærlighed iblandt alle på Borgen
Folk har et horn i siden over Helle Thorning-Schmidt's angivelige underdragelse, men hvad hele VKO-regeringen's "Der er ikke noget at komme efter"-logik i de sidste 9 år? Danskerne vil nok gerne bevare denne underslæbende regering, men når pengepungen igen klemmer pga krise i middelklassen, så peger de på venstrefløjen, som med tiden ikke gider redde et land fuld af liberale egoister... Danmark har andre problemer end politikere, som ikke udfylder deres papirer korrekt, fordi ellers var Fogh og Løkke aldrig blevet statsministre i et land fuld af borgere, der kræver høj service, men ikke vil betale skatten for det.
(Bragt i Jydske Vestkysten og Ekstrabladet d.1/8-2010)

Mangel på selverkendelse
Engang sagde H. P. Clausen: "Det kan jeg ikke erindre" og Poul Schlüter fortsatte: "Der er ikke fejet noget under gulvtæppet". Begge citater vildledte pressen og folket. Helle Thorning-Schmidt sagde med det samme til folket via pressen: "Undskyld, undskyld, undskyld...."
Så der er klart forskel på selverkendelse....
(Bragt i Ekstrabladet)

torsdag den 27. maj 2010

Ugens sendte læserbreve


"Mådeholdet"
Forsvarskommissionen med blandt andre Hans Hækkerup (S), Helge Adam Møller (C), John Dyrby Paulsen (S), Ib Poulsen (DF), Holger K Nielsen (SF), Niels Helveg Petersen (R), Karsten Nonbo (V), samt et sammenrend af forsvarets topfolk og embedsmænd fra ministerierne, har i årevis misbrugt skattekroner til ekstremt dyre rejser rundt i hele verden... Tak til de politikere, der kræver nu mådehold af os andre. I har jo også været så "tilbageholdende" med jeres egen nylige lønstigning, der sælges som en "massiv" lønnedgang til os skatteydere.

"Optrapning af ufreden"
NATO's Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen vil ikke have, at lande skærer i forsvarsbudgettet. Åbenbart skal der altid være krudt og kugler nok til at minimere antallet af kritikere af Vesten og fattige på verdensplan. Selv under en finanskrise, hvor armod hellere burde bekæmpes end at opmagasinere arsenalet.

"Indeburet løgn"
Når kvinder frygter trusler fra fremmede i posten bliver realitet, som f.eks. Anne-sagen på Facebook, eller at voldelige eksmænd hævner sig på dem, så tager politiet det ikke alvorligt og reagerer ofte ikke, før det er for sent. Men "frygten" for hvad fredelige demonstranter "kunne" gøre, resulterede i masseanholdelser under topmødet i december....? Derudover siger politiet at det var en radiofejl, men de havde sjovt nok burene klar i dagevis til de anholdte...

"Spareboblen"
Mange, selv DF'ere, kan ikke få øje på logikken i, at VKO skærer i børnepengene og samtidig er bekymret for, at der bliver færre unge til at sørge for en stigende ældre befolkningsgruppe. Men VKO forudså jo hellere ikke at man skulle investere i velfærden, så den var sikret, da Thor Pedersen "kunne købe hele verden" engang. Men så brast det boblende "VKO"-opsving ved finanskrisen, og nu skal dem, der i forvejen har lidt, give mere end bankerne, der blev hjulpet...

"En typisk fordom" (Sendt til TV2 Debat)
K. Hansen er et godt eksempel på danske fordomme imod muslimer, når Hansen fra Rødekro skriver, at Sacir Camo nok også kalder moderate muslimer for vantro. Mig bekendt har Sacir Camo på intet tidspunkt talt om vantro overhovedet....! Han virker heller ikke hadefuld eller uvidende, men da han er muslim, så skal han jo helst holde sin kæft....!

Hvad angår danskernes humor og evne til at tale om alt, så mangler vi stadig at aviser og medier generelt tør afsløre et par ting om det danske kongehus. Ting som er kendt i mange kredse, men som vi ikke skal tale om eller gøre grin med....!

"En ulv i fåreklæder"
Endelig indrømmer VKO, at de pisser på de svageste og er en ulv i fåreklæder. Dansk Folkeparti´s Kristian Thulesen Dahl skrev i januar i JP, at DF under ingen omstændigheder ville røre dagpengeperioden. Så det parti kan ingen stole på mere...!

torsdag den 25. februar 2010

Venstre's ungdommelige fascister


Flemming Jensen, der er medlem af Venstre's Ungdom i Utterslev, har støttet DF'eren Kim Christiansen's kritik af en dansk kvinde, som vil gifte sig med en muslimsk mand, og det har nu fået reaktioner...
"Venstre er et parti, der hylder den individuelle frihed og respekterer folks ret til at vælge deres egen religion. De udtalelser, Flemming Jensen er kommet med, viser, at han fuldstændig har misforstået den store gruppe af muslimer i Danmark", siger Jakob Engel-Schmidt fra VU, der tror, at lokalformanden ville møde mange flere med samme holdning som sig selv i Dansk Folkeparti end i Venstre.

Han opfordrer nu Utterslevs lokale vælgerforening til kraftigt at overveje Flemming Jensens fortsatte politiske karriere. Men der er flere i VU, som læner sig kraftigt opad idioti...


Chris Holst Preuss, Formand for VU-Sønderjylland, sammenlignede i et indlæg i midten af oktober 2009 venstrefløjen “rundt om i landet” med mafiaen, da de ifølge ham var “bestukket” af LO ifølge VU’eren. S og SF har kun i København angiveligt fået støtte og rådgivning af LO. København er ikke rundt om i landet, og Enhedslisten er slet ikke med i den sag… Det vil sige, at Chris Holst Preuss fordrejede sagen, og løj om Enhedslisten. Eksempelvis opstillede Flemming Opfelt igen til byrådet for Venstre, selvom han har en forkærlighed for sex med mindreårige drenge… Er alle Venstre-folk derfor perverse? Nej, vel…!
Dette lands statsminister Anders Fogh Rasmussen havde ingen problemer med at revse Scavenius og andre for deres samarbejdspolitik med nazisterne under besættelsen, men når VU i starten af februar sidste år i Århus indbød DNSB (Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse) til debatmøde, og byggede bro til et udemokratisk parti for at håne Århus’ borgmester Nicolai Wammen (S), så ville ingen i Venstre blande sig. Måske fordi de sympatiserede med Jonni Hansen fra Greve, eller fordi Venstre ingen mening har, når deres egen ungdomsorganisation flirter med diktatur…? Derudover har VU lavet en falsk sexvideo, som gjorde grin med socialdemokraten Jeppe Kofoed. Mon man ikke igen bør minde VU om Venstre’s tidligere folketingsmedlem Flemming Opfelt’s perverse misbrug af drenge under den seksuelle lavalder? Hvis det er VU’s fremtidige agenda, så siger det meget om deres parti.

http://www.berlingske.dk/politik/vu-lokalformand-boer-melde-sig-ind-i-dansk-folkeparti
Opdatering d. 17/5-2010:
Karsten Lauritzen fra Venstre har på sin Facebook-venneliste en nazist, hvilket kom frem i maj 2010... Hvis man stemmer på det parti, så siger det meget om ens ligegyldighed.