Viser opslag med etiketten TV2. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten TV2. Vis alle opslag

tirsdag den 14. december 2010

Tredje adventslæserbreve



"Farvelade af fordomme"
DF ønsker sig ofte at fejre en helt "hvid" jul, selvom markerne er mudderbrune, og vinden suser forbi nøgne mørkegrå grene og matgule ghetto'er og henover spejlmørke veje. Og når det så endeligt er snehvidt allevegne, så ønsker DF'erne sig regnbuefarver og en skinnende "hvid" sol overalt. Resten af året snakker de så om at begrænse andre folks adgang til det farvestrålende Danmark...

"Modsat VKO"
Lars Løkke Rasmussen optrådte i TV-duellen med Villy Søvndal på TV2 som slipsedengen, der ville "forsvare" den enkelte's patientrettigheder kontra SF's kritik af overbetaling af privathospitaler, men istedet viste Lars Løkke sig som den uegnede leder, da han selv med journalisten Lotte Mejlhede's "arkivhjælp" under debatten ikke kunne fremvise logikken i at overbetale privathospitaler. SF har været imod overbtalingen alle dage, men når ministre i Venstre, deres embedsmænd og TV2-journalister som Ulla Østergard gemmer dokumenter og indslag, så kan man kun gøre indsigelse, når alt kommer frem. Og det gør oppositionen modsat VKO...

http://www.bt.dk/politik/tv2-redaktoer-bad-om-loekkes-private-mail-0

"Hvid Jul i Føtex?"
Linje 3 lavede engang vitser om Føtex, men med afvisningen af 3 busser fulde af Røde Kors-beboere, så håber jeg da, at man fremover kun har hån tilovers for sådan en opførsel, der blev lagt for dagen i den Føtex-butik... At man i den travleste højtid nægter potentielle kunder adgang viser igen den egomaniske fremmedhadstendens som Dansk Folkeparti har fremavlet i danskerne. Hvad nu hvis butikker i Grænseområdet/Flensborg nægtede danske kunder adgang pga ligeså ubegrundede mistanker? Men så langt tænker danskerne måske ikke, fordi de stadig kun tror på en "hvid jul"?

"Julen i Danmark"
Nu fejrer vi jul, men julen har næsten intet med kristendom at gøre, men stammer fra gammel hedensk tro. Jesus blev heller ikke født i december, men i foråret med stor sandsynlighed i marts måned, hvis man læser Bibelens tekster om det. Bibelen beskriver blandt andet i (Højtiden 2.11., Ezra 10.9, 10.13) at hyrder ikke er ude om natten om vinteren, da det er koldt. Lam fødes heller ikke på det tidspunkt. Det er ikke nogen hemmelighed for folk, der studerer religion, men hvor mange i Danmark, Europa og USA ved overhovedet noget om det de fejrer....! Hvis Jesus kunne gå på vandet, lave vand om til vin og genopstå, så er Robbie Williams også Gud, da han også har præsteret dette.

torsdag den 21. oktober 2010

Dagens afsendte læserbreve

Cowboy og indianere
Kurt Wagn Hansen og Michael Sandfort er som sædvanlige sure på Ole Sohn i EB, eller også tugter de ham hver anden dag af en anden grund, men det ville klæde de 2 højrefløjsskribenter, at de undlod deres manipulationer, og bare 1 gang skrev om deres idolers totalitære opførsel. I de 2 herrers verden er alt, som når børn lærer om cowboys vs. indianere: Cowboys er de gode og rødhuderne/de røde de onde...


Parentalt fraværende
Unge på 12-13 år dyrker ubeskyttet sex idag, og det får lægen Vibeke Manniche op i det røde felt, men hvorfor egentligt? Forældrene bekymrer sig ikke, da de i forvejen ikke viser interesse i afkommets dagligdag, men de kan altid brokke sig... Når teenage-ungerne tager på weekendsjov, så er det eneste, som de har mentalt med i bagagen fra forældrene nemlig en plovmand, så mor og far får fred.

TV2's Løkke
Medarbejdere på TV2 frygter mærkeligt nok, at tv-stationen er blevet presset til at slette et klip med en vred statsminister, og sagen skulle nu bringes for TV2's bestyrelse, hvilket nok ikke har nogen effekt på kanalens fortsatte støtte til partiet Venstre. TV2-Redaktionen har ofte gjort sådanne ting, men de er bare blevet afsløret som mikrofonholder af borgerlige aviser denne gang...

Det er altid de andre...
I denne krisetid er det nemt for dem, der vil, at udpege en syndebuk. Først er det altid de fremmede, som rammes med mishagsytringer, men for tiden er det også handicappede, der står for skud. Angiveligt er de en for dyr omkostning for de danskere, som selv ikke er berørt af at være handicappet eller er pårørende til en... Men det er jo nemmere at pege udad end indad. Spørgsmålet er bare, hvornår de ældre og børn bliver en belastning for danskerne...?


lørdag den 9. oktober 2010

Åbenmundet forsvar medfører ofte dumt modsvar


Samarbejdsrådsformanden i Vollsmose, Ra Ranunkel, oplevede under et TV-interview med TV2 Fyn, at unge palæstinensere kastede sten efter ham. Og senere har nogle fulgt efter ham, og har truet ham pga hans nylige udtalelser om balladen i Vollsmose. Grunden til dette var, at Ra Ranunkel havde udtalt sig kritisk om bestemte udenlandske befolkningsgruppers opførsel under den tiltagende ballade i Vollsmose. Integrationsformanden havde taget afstand fra Ra Ranunkels udtalelser, hvor Ra Ranunkel sagde, at det oftest var danskerne det gik ud over, når der blev brændt biler af eller når der skete røveriske overfald. Til gengæld var det somaliere eller palæstinensere, der stod bag.

Det er skarpe udtalelser, men de kommer altså fra en mand, som ved hvad han taler om. Mange har støttet Ra Ranunkel på Facebook, men igen udviser mange kun apati mod trusler, men ikke handling. Danske unge er lige så lidt lydhøre overfor myndighederne, og de truer også uskyldige. Alkoholen og stofferne har nemlig lige så godt fat i danske utilpassede, som "oprøret" mod det danske samfund har i indvandrerunge. De skal alle lære konsekvensen, som er adskillelse fra kernen af problemet, nemlig deres kriminelle eller anti-autoritære gruppe. Så kan de nemlig lære at tænke som individer, og ikke som gruppe. Sammen er de stærke, men hvis samfundet giver dem muligheder, hvor de alene skal forholde sig til samfundets tilbud, så er der chance for at de tænker selvstændigt. De helt unge kan komme på en institution, hvis de ikke er så gamle, men hvis de truer Ra Ranunkel, når de er myndige, så skal de lære, at trusler har konsekvenser. Skolen, Sociale myndigheder og Politiet kan listigt lære at samarbejde om at få splittet disse grupper ad via tiltag, men pga besparelser, så vælger man istedet at bure inde eller ignorere de utilpassede unge, indtil disse begår grov vold.... Ra Ranunkel har interesseret sig glødende for at få Vollsmose ud af de dårlige nyheder, og hvis han trues pga udtalelser, så skyder nogle bestemte sig selv i foden ved ikke at søge dialog med ham. Trusler skal besvares, så den truende forstår alvoren af hans trusler. Ra Ranunkel ved meget mere om Vollsmose end jeg gør, men jeg vil hellere se folk skrive læserbreve om det her med idéer til løsning af konflikten, støtte til Ra Ranunkel eller hvor man tager afstand fra truslerne. Et dansk samfund kan rumme de utilpassede, men de utilpassedes forældre, danske som udenlandske, bør snart tage del i deres barns liv. Myndighederne ligeså, fordi ligegyldigheden med de yngre generationer i ghetto'en skal stoppe nu... Og Naser Khader's ghetto-udspil handler mere om selvpromovering end handling. Handling er konsekvensen med nye modsvar, og ikke apati mod trusler. Så skriver man nemlig lidt positive læserbreve om Vollsmose de næste par dage, da de gode historier fra Vollsmose ikke skal overskygges af det her. Fordi DF er ikke sen til at få stemmer ud af det her, og starte en ny polarisering... Og det kan ses i nedenstående link:

http://blog.balder.org/?p=1074

Her er nogle andre links om sagen:

http://www.fyens.dk/article/1704267:Odense--Ra-Ranunkel-moedt-af-stenkast-i-Vollsmose

http://www.fyens.dk/article/1703638:Indland-Fyn--Vollsmose-efterlyser-hotline

søndag den 3. oktober 2010

Den forløbne uges afsendte læserbreve (26/9-2/10)

5/10:
Lars "Berlusconi" Rasmussen
Lars Løkke står og siger at alle papirerne er udleveret til Rigsrevisoren, så er det bare uheldigt, at denne meddeler, at han til trods for flere henvendelser ikke fik udleveret alle de papirer med beregninger, som han krævede og som han har ret til...! Da journalister minder Løkke om dette, så blev han igen sur og vrissen, og viste sig igen som den sure, magtliderlige og arrogante herre han er. Han minder om Berlusconi....!


2/10:
"Halal 2"
Når man elsker at publicere halve sandheder om halal, så kunne man overveje at bringe indlæg, der oplyser danskerne om danske slagtemetoder også, da de fleste tydeligvis ikke fatter en hujende fis om slagtning i dette land.

"Sagen er bøf"
Naturligvis har Contador og andre ryttere der træder så mange watt at det er overmenneskeligt, da ikke benyttet doping. Tyler Hamillton havde en ufødt tvilling der var skyld i en positiv prøve, Contador siger, at det er en bøfs skyld, ihvertfald ikke muskelopbyggende bloddoping da. Det næste bliver vel at det er en nedgroet negl der får skylden for at have standset blodtilførslen til hjernen.

"Du må, du må ikke"
Hvis det er iorden via tegninger at fremstille alle muslimer som terrorister, så må det da også være iorden at lade kongehuset fremstå pornografisk? Men åbenbart må billedet "Dusken" ikke udstilles. Ak ja den kære ytrings- og hånefrihed....!

27/9:
"Halal"
Kenneth K. Bjert er imod halalslagtemetoden i EB, og det kan man sagtens være. MEN mange af de, der klager over at dyrene er levende, mens de bløder ihjel, burde seriøst besøge et dansk svineslagteri, hvor grisene bedøves af gas og får halspulsåren skåret over for så at bløde ihjel....! Desuden viser undersøgelser fra blandt andet Hannover, at dyrene ikke lider, og muslimer tillader ofte bedøvelse.

26/9:
"Lefleri"
TV2 viste igen deres blå lefleri med de par sekunder de havde om S-landsmødet, mens DF fornylig fik nærmest ubegrænset taletid...

tirsdag den 2. marts 2010

Når Løkke kan vendes


Lige siden den nye ministerklub har en minister kunne gemme sig igen, og det er statsministeren, som hermed menes! Lars Løkke Rasmussen kan ikke gemme sig for befolkningen mere, selvom hans maniodepressive alkoholisme burde holdes indendøre.... Han kan ikke lade en nyudnævnt flok af amatører styre denne stat, og så gemme sig i Græsted, bare fordi han ikke kan tåle kritik. Det kan statsmænd, men rødvin i spandevis ved liberale swingertræfs i kælderen er jo nok sjovere end at give krisen en skalle....! Det kunne han alt have gjort i løbet af sit første år, men Lars Løkke’s retorik i talerstolen ved sin tiltrædelsestale var præget af spydige barnligheder, som henført indikerede blokpolitik. Ydermere sad oppositionen og lyttede til hans udokumenterede vås, mens han selv og regeringen udvandrede hånligt, når oppositionen talte. Og der kom ikke inspirende nyt fra det kabinet, kun skræmmebilleder...

Som interesseret i al politik fik jeg i starten af dette år et nyhedsbrev fra Venstre. Øverst var et søjlediagram, hvor søjlerne var faldet ned og vendte på hovedet og viste et underskud på tæt på 100 mia kr i 2010. Nyhedsbrevet slutter så med: "Ét er dog sikkert, hvis oppositionen kommer til magten: Skattestoppet er en saga blot, økonomisk ansvarlighed er en ...saga blot, og utrygheden vil, med rette, brede sig blandt borgerne og i erhvervslivet." Det har altså allerede været sådan, siden Anders Fogh blev statsminister, hvis man spørger folk på gaden!
Men Løkke er ligeglad...
Endelig tog S og SF sig dog sammen til at vælte Lars Løkke Rasmussen i den tid, hvor han var truet pga splittelser i VKO-regeringen ved nytårsskiftet, og nye "hemmelige" dokumenter, der klart påviste regeringssjusk. Men så gemte Lille-Lars sig jo bare bag Solrun's skørter, indtil det nye ministerhold kan fungere som skjold.

(Anders Fogh Rasmussen har godt nok lagt denne katastrofekurs og blokpolitik, men kan nu gemme sig i NATO.)

Endvidere mente Venstre's politiske ordfører Inger Støjberg jo allerede i februar 2009, at Socialistisk Folkeparti's reformprogram er klassisk socialisme, og et markant ryk til venstre. Og hvad så, Inger? Når SF vil føre ærlig politik som modsvar til finanskrisen, så hilser jeg det velkommen. Befolkningen har jo set en regering, som i snart 9 år har ført socialdemokratisk politik, så skatteyderne ikke bemærker nedskæringerne på sundhedsvæsnet og uddannelsesområdet. Boblen er brast, når Inger Støjberg tyer til hendes klassiske propaganda med skræmmebilleder for at holde på magten. For hvis Venstre er lig med klassisk liberalisme, så er det jo det samme som at sige, at en person uden tænder bider smerten i sig...

Senere kunne man også se den senere statsminister Lars Løkke Rasmussen d.30/3-2009 på DR, hvordan Lars Løkke var en vrøvlende klovn, som jonglerede løgn på løgn overfor Clement Kjersgaard ang. Finanskrisen... Samme dag om aftenen virkede endda Ulla Tørnæs beruset af dumhed i DR2's Deadline. Det taler allerede dengang for en uvilje til at samle befolkningen i en krisetid...

Engang efterlevede Venstre denne overskrift, men det var før "Tid til forandring"...:

Frihed, Lighed og Broderskab!
Men nu...
Frihed, som ens tro og ens påklædning, der gøres suspekt af staten og dets håndlangere, Lighed tippes til fordel for dem, som spekulerer med vores økonomiske demokrati, mens de svages lommer udhules endnu mere og Broderskab ofres i terrorbekæmpelsens navn, så fremmedhadet kan blomstre i nationale borgerlige medier. Venstre's nye motto burde være:
Politistat, Ulighed = Dynamik og Xenofobi!
Og så i starten af april 2009 blev en tidligere skatteminister, som blev afsløret i at begå kreativ bogføring i starten af '90erne, så NATO's nye Generalsekretær. Afløseren var så saglige Lars Løkke, som blev mest kendt for sine rødvinsreformer i sine "velkronede" dage som Sundhedsminister og Indenrigsminister. Flere indlæg roste endda Lars Løkke for at være morsom i Anders Lund Madsens nye talkshow d 18/10-2009. Løkke virkede ærlig talt temmelig bagstiv. "Hehe, jeg har fået Whiskey", var en af hans sa(g)lige kommentarer...

Når man så hørte Peter Christensen, Kim Andersen, Karsten Lauritzen, Kristian Jensen, Inger Støjberg, Tom Behnke og andre ordførere fra Venstre og Konservative, så var det hele gået op i en højere enhed af febrilsk toneleje for at skræmme stemmerne væk fra SF, efter de tiltrådte pga Fogh's exit.
Især Venstre's nye politiske ordfører Peter Christensen og den nye beskæftigelsesminister Inger Støjberg er stadig så skinger at høre på, at selv Hitler og Goebbels syge kalkunstemmer klinger som stemmer fra afslapnings-cd'en "No Stress"...

Ordkrigen på Christiansborg er dog stadig så plat og konfliktsky, at man kan spørge sig selv om, om Sosserne overhovedet vil ha' regeringsmagten.
Når man som jeg ønsker at oppositionen vinder næste valg, så er det frustrerende at se, hvor tam oppositionen er. Alt for få politikere fra venstrefløjen er aktive i læserbreve. Det er ikke godt nok kun at debattere på facebook og modkraft.dk med målgrupper, som i forvejen er enige! Hvis eksempelvis Morten Messerschmidt fra DF føler sig forulempet i et indlæg, så forsvarer han sig. Det gør praktisk talt ingen fra oppositionen. Hvis de ikke snart vågner, så skal de ikke beklage sig, når de desværre igen taber valget...
Løkke's favorisering af de private sygehuse og apoteker var da konkurrenceforvridende, og hvis man ikke kunne se det, så er det da fordi man helst ser en verden, hvor folk skal betale kontant først før lægehjælpen ydes eller medicinen gives til livstruede mennesker. Moralsk set er det da komisk, at Rigsrevisionen blev angrebet af diverse borgerlige pampere for at påpege Løkke's ulovlige fusk, men nu kan vi se, hvor langsomt denne her regering har dræbt arbejdspladser i det offentlige, så det private kan blomstre under en krise...

Alt i alt er Lars Løkke Rasmussen jo nemlig ikke demokratisk valgt af folket, hvilket Anker Jørgensen blev i 1975. Alle meningsmålinger talte og taler stadig for rødt kabinet, og at VKO er uden mandat.
Men snart er denne regering fortid ligesom isvinteren, for ellers er danske borgerlige letpåvirkelige ignoranter.
Han har jo fået mere end lidt støtte fra f.eks. TV2!
D.5/4-2009 kunne man på TV2, Venstre’s blå hornblæsere, se den selvudnævnte Melodi Grand Prix-demagog for homoseksuelle Jesper Steinmetz kommentere Lars Løkke Rasmussen udemokratiske tiltræden som landets øverste minister. Steinmetz kaldte under transmissionen alle DSU’erne, som stod foran Amalienborg, for Danmarks Socialistiske Ungdom… Og det var ikke en talefejl, men en bevidst liberalistisk hån.
Denne mandsperson var intet andet end en hæmsko for nyhedsevolutionen, og burde ha' været afskediget for jakkesætsnazisme! Men mon ikke han reddede sit job ved at begå et åbenmundet knæfald, og igen tager imod det sure som kommer…? Gudskelov er han væk nu, indtil Go'Aften Danmark har brug for at få skabt mere homofobi.

Hvad kunne danskerne så forvente af de nye ministre fra Venstre i april 2009, og deres dengang politiske ordfører Peter Christensen? Inger Støjberg var og vil altid være en håndlanger uden indhold for DF, medens Karen Ellemann bare var/er fars lille hovedrystende pige. Peter Christensen derimod ville som rå version af Pelle Gris “afsløre” SF som et vattet venstrefløjsparti, som ikke var ufarlige. Den lykkedes vist ikke... Utyske Pestkysten (JV) og TV2 “News” understøttede glædeligt det projekt.
De burde alle igen tage sig en fadbamse med den snart midlertidige statsminister, før de skal igennem spørgerunden i Folketingssalen i 2010. Så har de da druknet deres kommende sorger?
Var det overhovedet meningen, at man skulle tage de 3 pauseklovnskuld alvorligt dengang? Specielt Inger Støjberg skulle optræde i Go’ Morgen Danmark med Claus Hjort Frederiksen og Cecilie Frøkjær som støttepædagoger, hvilket viste hendes uegnethed til andet end at være Troels Lund Poulsen’s nye rødhårede morgenbolledame, når Sophie Løhde var på talerstolen for at svine reelt valgte humanister til i Folketinget, og de havde alle Løkke's velsignelse.
I maj 2009 måtte det have været selvforskyldt påkaldelse af sofavælgernes vrede, almen forundring og national ballade pga gadefesten i Hyskenstræde, der er noget, som de autonome er eminente til…
Men der er jo også politiets dårlige økonomi og falske ledelse, justitsministerens manglende behandlingsstraf af pædofile, skatteministerens Grundlovsbrud, den nuværende sundhedsministers beviste glemsomhed angående afmagten hos pårørende til psykisk syge, integrationsministerens svindel omkring forkerte svar i prøver overfor legitime nye statsborgere og statsministerens hemmelighedskræmmeri vedrørende ministerkalendre, samt tilsidst Peter Christensens ønske om diktatorisk censur af Rigsrevisionens nylige kritik af Lars Løkke’s tid som sundhedsminister. De sager fik lille spalteplads. Hvorfor mon?
Så pressefriheden bør egentligt ikke mest bruges på såkaldte “utilpassede” individer, når VKO er mere skyldige i større tyvagtige lovbrud.
Løkke var f.eks. allerede i 1988 nede og støtte mujahedinerne i Afghanistan, hvor ovenstående foto er taget fra, men det er aldrig blevet brugt mod ham. Og når Danmark stadig er krigsførende der som nytårsfortsæt, og må regne med flere dødsofre, så burde det da være interessant for medierne, men BT, Ekstrabladet, Jyllandsposten og Jydske Vestkyten er jo i lommen på VKO. Alt andet ville være nationalistiske opstød over realiteten. De udsendte skal også i dette nye år regne med at være udsatte mål for vejsidebomber og kritik hjemmefra, da det hører med til jobbeskrivelsen. Sandheden er altid det første offer pga den "nationale sikkerhed", men den kan samles påny. Det kan dræbte udenlandske journalister, læger uden grænser, Røde Kors-ansatte og uskyldige civile ikke... Men dem interesserer VKO-danskerne sig ikke for, da vi har nok i os selv. Så er spørgsmålet bare, hvorfor vi fører krig i et land, som aldrig har angrebet os? For det handler vel om at forsvare Danmark mod terror, og vel ikke kun om kristent fremmedhad mod islam, og mere profit...? Det kan gøres hjemmefra. Hver gang soldater går hinsides, så er der mindehøjtideligheder, mens menigmand bider på kommunale sten... Hvorfor skal vi fortsat bringe et sådant fælt offer under en finanskrise...?
Men svar giver Løkke ikke, da han i sin klare depression hellere flygter, da Fogh ikke er der mere til at lyve. Nu er der noget at komme efter for Socialdemokraterne og resten af oppositionen, men igen afventer de, selvom Løkke kan vendes som en selvdød smatso på grillen...?