Trappescenen i "9 1/2 Uge", en gammel veninde's søde latter, Michael Strunge's had overfor denne verden, børns strålende øjne, Steven Biko's dybe udholdenhed, måden Hemingway fortalte et eventyr, hvor ærlig min bedste ven er, Sophie Scholl for hendes klare vilje og min mors håb, men ikke mig selv...
Die Treppenszene in "9 1/2 Wochen", das süsse Lächeln einer alten Freundin, Michael Strunge's Hass gegenüber dieser Welt, die strahlenden Augen von Kindern, das tiefe Aushaltevermögen von Steven Biko, die Art wie Hemingway eine Geschichte erzählte, wie ehrlich mein bester Freund ist, Sophie Scholl für ihren klaren Willen und die Hoffnung meiner Mutter, aber nicht mich selber...
The staircase scene in "9 1/2 Weeks, the sweet laughter of an old girlbuddy, Michael Strunge's hate towards this world, the glowing eyes of children, the deep endurance of Steven Biko, the way Hemingway told a tale, how honest my best buddy is, Sophie Scholl for her clear will and my mum's hope, but not myself...
Denne blog indeholder stadig meget efter egen målestok, dog ikke så meget læserbreve mere, ej heller "poesi" eller medieafsløringer, men mere egne og andres private livsanskuelser, madopskrifter og youtube-video'er. Hvis den her blog, som bærer fornavnet tilfælles med en gammel alsisk avis, stadig kan udvide folks horisont fremover, så er missionen stadig ved at lykkedes.
Viser opslag med etiketten Sheryl Crow. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sheryl Crow. Vis alle opslag
tirsdag den 8. juni 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)