mandag den 20. december 2010

Fjerde adventslæserbreve


"Da Bertel gik i sort"
Midt under et fjorten et halvt minutter langt interview med en DR-journalist kunne Indenrigs-og Sundhedsminister Bertel Haarder pludseligt ikke rumme mere og gik over gevind. Mon det var mere vigtigt at fordøje julefrokosterne, eller købe de sidste pampergaver, end at sørge for at man er forberedt, når journalister spørger ind til Sundhedsstyrelsen's arbejdsgrupper? Arbejdsgruppen er nemlig ikke færdig med sin anbefaling til nye retningslinjer for fedme-og rygoperationer, men ministeren vil ikke vente på gruppens anbefalinger, og det spurgte journalisten ind til. Aldersmæssigt er Bertel en garvet minister, da han i mange år enten har bestridt det embede eller siddet på tinge, men demensen kan jo også trykke utålmodighedens arrigskab frem, når man ikke vil forholde sig til voksne spørgsmål...

"Giftig tantevrøvl"
Henriette Kjær mener at det er svært at føre givtig konservativ politik, når pressen ifølge overfortolker Lars Barfoeds og Brian Mikkelsen's seneste udmeldinger. Men hun mente jo også at hendes mand var et finansgeni, eller overfortolker jeg måske...? Kjærs tantevrøvl gennem årene burde da have fået hende til at søge et nyt fagområde, fordi hvis hun ikke kan klare kritik af pressen, eller at hendes politiske allierede trækkes gennem udspørgemøllen, så egner hun sig nok ikke til andet end at kværulere som en forsmået tante hele tiden. Og det kan hun gøre på et plejehjem engang, fordi dem har de Konservative nok til den tid sparet så meget på, så servicen igen klirrer pga manglende efterløn ikke berettiger til mere end et snusket aflivningssted. Nå nej, Henriette ender nok ikke som dem de andre, da givtig konservativ politik aldrig har handlet om de lavere samfundslags velbefindende...

"Konserva(s)tiv juledepression"
Først vil Brian Mikkelsen det ene, så vil Lille Brian Igen-Igen det andet. Førhen var det en indikation af at man søgte medlemsskab i det Radikale Venstre, men de vil nok ikke have forkælede drengebørn uden realitetssans...

"Forståeligt mishag mod uniformer"
Politidirektør Johan Reimann har åbenbart forståelse for politiets sprogbrug om de pressefolk, der var tilstede under demonstrationerne under klimamødet for et år siden, og derudover vil han ikke undersøge det her nærmere. Med tiden må han så også have forståelse for tjenestemandsfornærmelser, da der i Danmark jo ifølge nogen er ytringsfrihed til at sige ting om andres fagområder, såsom hjemmehjælpere, der stikkes alt i skoene af TV2 pga nogle brodne kar i København. Så J. Reiman kan jo bare tage en basse eller tohundrede, fordi politiets ansatte laver jo ikke pt andet end at kræve mere penge af statskassen, og banke demonstranter. Eller gør de ikke? Deres arbejde med at håndhæve loven, og straffe alle, der overskrider den, må været gået i glemmebogen pga uegnethed eller bestikkelse. Sprogbrug kan være nedladende og fornærmende på mange måder om et fagområde, og enhver har ret til at ytre deres mishag overfor et korps af lejede køllesvingere for VKO. Det er kun forståeligt...

tirsdag den 14. december 2010

Tredje adventslæserbreve



"Farvelade af fordomme"
DF ønsker sig ofte at fejre en helt "hvid" jul, selvom markerne er mudderbrune, og vinden suser forbi nøgne mørkegrå grene og matgule ghetto'er og henover spejlmørke veje. Og når det så endeligt er snehvidt allevegne, så ønsker DF'erne sig regnbuefarver og en skinnende "hvid" sol overalt. Resten af året snakker de så om at begrænse andre folks adgang til det farvestrålende Danmark...

"Modsat VKO"
Lars Løkke Rasmussen optrådte i TV-duellen med Villy Søvndal på TV2 som slipsedengen, der ville "forsvare" den enkelte's patientrettigheder kontra SF's kritik af overbetaling af privathospitaler, men istedet viste Lars Løkke sig som den uegnede leder, da han selv med journalisten Lotte Mejlhede's "arkivhjælp" under debatten ikke kunne fremvise logikken i at overbetale privathospitaler. SF har været imod overbtalingen alle dage, men når ministre i Venstre, deres embedsmænd og TV2-journalister som Ulla Østergard gemmer dokumenter og indslag, så kan man kun gøre indsigelse, når alt kommer frem. Og det gør oppositionen modsat VKO...

http://www.bt.dk/politik/tv2-redaktoer-bad-om-loekkes-private-mail-0

"Hvid Jul i Føtex?"
Linje 3 lavede engang vitser om Føtex, men med afvisningen af 3 busser fulde af Røde Kors-beboere, så håber jeg da, at man fremover kun har hån tilovers for sådan en opførsel, der blev lagt for dagen i den Føtex-butik... At man i den travleste højtid nægter potentielle kunder adgang viser igen den egomaniske fremmedhadstendens som Dansk Folkeparti har fremavlet i danskerne. Hvad nu hvis butikker i Grænseområdet/Flensborg nægtede danske kunder adgang pga ligeså ubegrundede mistanker? Men så langt tænker danskerne måske ikke, fordi de stadig kun tror på en "hvid jul"?

"Julen i Danmark"
Nu fejrer vi jul, men julen har næsten intet med kristendom at gøre, men stammer fra gammel hedensk tro. Jesus blev heller ikke født i december, men i foråret med stor sandsynlighed i marts måned, hvis man læser Bibelens tekster om det. Bibelen beskriver blandt andet i (Højtiden 2.11., Ezra 10.9, 10.13) at hyrder ikke er ude om natten om vinteren, da det er koldt. Lam fødes heller ikke på det tidspunkt. Det er ikke nogen hemmelighed for folk, der studerer religion, men hvor mange i Danmark, Europa og USA ved overhovedet noget om det de fejrer....! Hvis Jesus kunne gå på vandet, lave vand om til vin og genopstå, så er Robbie Williams også Gud, da han også har præsteret dette.

søndag den 5. december 2010

Guten Tag

Anden adventslæserbreve




"Den ømme nerve"

Wikileaks oplever for tiden, udover diverse internetangreb fra hackere og trusler, at deres bank, Paypal, lukker deres konto, så ingen kan donere penge til hjemmesidens drift. Paypal og Wikileaks' internetudbyder vil ikke kædes sammen med, hvad de kalder ulovligheder. Og så vil Wikileaks muligvis blive sagsøgt for at have offentliggjort alle depecher fra amerikanske diplomater... Organisationen har vist ramt den ømme nerve hos toppen, og skal nu straffes for at afsløre dobbeltmoralen? Havde Wikileaks været økonomisk uafhængige eller mere magtfulde, såsom deres modstandere, så havde billedet set anderledes ud. Wikileaks straffes nu for at have blotlagt sandhedens kerne, men igen så går man ikke efter at korrigere forbrydelsen. Man lukker hellere kæften på budbringeren...

http://politiken.dk/udland/ECE1133994/pengestroem-til-wikileaks-lukkes/

"Tæring efter næring"
Lars Løkke Rasmussen brugte 12.500 kroner pr. nat, da han september sidste år i New York overnattede 3 nætter på et fashionabelt hotel. Men der er ifølge regeringen ikke penge nok til pladser eller sikker husning af hjemløse, psykisk syge eller flygtninge herhjemme? Nogen bør vist sætte tæring efter næring i regeringen istedet for at moralprædike om økonomi overfor den danske befolkning...

"Snehvid paranoia"
Europa fryser, men minister Benedikte Kjær vil jage flere ud i kulden, især efter at hun skændtes med April Chris, der er ejer af nødherberget "En varm seng" på Sjælland. BT havde nemlig "afsløret", at en udlænding med job i udlandet brugte stedet som bolig, selvom han burde have penge til anden indkvartering. Dog overfaldt verbalt ministeren nærmest ejeren, og senerehen en anden beboer, som hun også beskyldte for ting uden at kende manden. Men ok, så kan bedemændene da ikke brokke sig over at ligene kun er i rigor mortis, når minister Kjær vil lade folk dø ensomme på disse pt ekstremt kolde gader i Dannevang. Ifølge hende er alle med anden hudfarve end snehvid nok suspekte...

"Amerikansk hulemand"
Den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, James P. Cain, synes, at Wikileaks-medarbejdere er højforrædere, og bør straffes med dødsstraf. Han ved vist ikke, at opfordring til mord på andre nationaliteter er noget, som ifølge de generelle vestlige statsmedier plejer at ligge til religiøse fatwa-tosser i udenlandske huler. Nå ja, han kommer jo fra "Guds eget land", der før har dræbt borgerrettighedsforkæmpere i 1960'erne og omstyrtet valgte udenlandske regeringschefer uden at tøve i 1970'erne og 80'erne...!

Julestemning

fredag den 3. december 2010

Første adventslæserbreve


"Plattenslagere"
Fogh førte valgkamp med socialdemokratiske mærkesager, men virkeligheden var en anden efter valgsejren. Så hvis S/SF viderefører denne logik ifølge nogle SF'ere, der vil mane Enhedslistens kritik i jorden, så er S og SF ikke bare løgnere overfor folket, men også plagiatører...

"Mellemøstlig selvironi"
Skovene brænder i Israel, men hjælp får landet nu fra flere nabostater, deriblandt Tyrkiet. Selvom Israel for ikke mindre end et halvt år siden dræbte 9 tyrkere på et nødhjælpsskib på vej til Gaza med ting til andre nødlidende...

"Foregangskonsumenter"
Organismer i en sø i Californien kan leve af arsenik uden at forgå, mens mange amerikanske Hollywoodstjerner konsumerer botox, så deres berømthed ikke forgår. Organismerne i søen er på mange måder en højere livsform end vores kendte på denne jord...

"Israel's spintæver"
Mange herhjemme har større respekt for de Jehovas Vidner, der en gang i måneden reklamerer for en røverhistorie ved deres hoveddør end for de snart 1000 personager, der kan blive Avigdor Libermann's udvalgte verbale medløbere for folkemord på palæstinensere...