torsdag den 11. februar 2010

Start i toppen



Hele fagbevægelsen står på den ene side foran en kæmpe opgave ved overenskomstforhandlingerne i 2010. Men det gør landets fine herrer på den anden side af bordet minsandten også...!

Virksomhedernes topchefer vinker nemlig afvisende på en så bastant måde, når talen falder på små lønhop, og det selvom første strejkevarsel er sprunget over, og det andet udløber den 17/2. (Den 1/3 tydede derfor alt på storkonflikt, men det udeblev, da fagforeningerne yder minimal kamp.) Og hvorfor? Fordi i 2008 gav man ikke retfærdige lønstigninger til pædagogerne, der strejkede, mens VKO derimod forgyldte bankverdenen. Og så er der også kravet fra EU om konvergens økonomi, som giver lønnedgang i den offentlige sektor.
Af de, som blev sat på gaden af Fogedretten i april 2009, er 40 % lønmodtagere. Selv det, at enlige mødre har fast job, hindrer åbenbart ikke regeringen fra at give folk et liv på gaden, da liberale lønstigninger og skattestop jo altid kun gavner dem selv. Rådighedsbeløbet hos underbetalte borgere svinder også ind pga. prishop hos klynkende erhvervsdrivende og udlejere, som ikke rammes af Finanskrisen i deres afpressende griskhed. Flere og flere lever nu under fattigdomsgrænsen og mange mere vil følge, fordi VKO skovler ind til deres frænder, da de mener, at samfundsgoderne er deres frynsegoder. Lige fordeling og medmenneskelighed er blot en saga i deres minimalstat.
Andre fagforeninger har forskellige grunde til endelig at sige fra overfor arbejdsgiverne, og ikke kun på grund af de meningsløse massefyringer på hospitalerne.


1: NNF forhandler pt en lønnedgang på 20%, som jo ikke kan forsvares, da faget allerede nu er underbetalt.

2: 7 ud af 10 3F'ere vil tage en konflikt på deres fagområde, da løndumpingen accelererer siden arbejdsgiverne nu hellere tager mere østeuropæisk arbejdskraft ind. Denne løndumping bringer ikke lønnen op for den udenlandske arbejdskraft, men sænker den for danskerne, som så skal arbejde for endnu mindre i timen end før. Dette skyldes ikke f.eks. tyskere eller polakker, der søger et bedre liv i Danmark, men klart arbejdsgivernes bevidste søgen efter profit, når de har en kontrakt, der skal overholdes på en byggeplads. Gentagne gange er disse arbejdsgivere blevet snuppet i at lade udlændinge arbejde og bo under kummerlige forhold, der normalt giver bødestraf med mere. Men sjovt nok er man i Sverige bedre til at at håndhæve sådanne regler end i Danmark for tiden. Kan det skyldes, at VKO-regeringen's politistyrker står for håndteringen af straffen...?

3: HK'erne og mange skifteholdsarbejdere kæmper stadig mod 50%-reglen, der gør at over halvdelen af medarbejderne på en arbejdsplads skal støtte HK's overenskomstskrav, før der kan komme større lønstigninger.


Mange danskere har valgt skattelettelser fremfor mere i løn de sidste 8 år, og nu hvor de ingen job har, så beklager de sig til de tomme pladser indenfor husets fire vægge, da de jo har udmeldt sig, eller aldrig var organiseret i en fagforening. Andre siger, at vi bare skal stramme bæltet lidt mere under denne krise, da vi jo har mistet 22,6% af vores industriproduktion, og at det er synd for alle. Det syntes arbejdsgiverne dog ikke omvendt, da alt gik godt, og bankerne fik lov til at spise krummerne af opsvinget. Uopfordrende arbejdsgivere kunne jo i april 2009 støtte sig på lokale netværk og støvede ansøgninger under denne jobkrise. Ungarbejdere er dog igen glemt, mon også gemt væk, når vi når 1.Maj. Og det af flere grunde.
Firmabosser lokker unge med voksne frynsegoder, som egentlige er barnlige, og de selvstændige afpresser dem til at tage overtimer, mens underbetalte asylansøgere overtager deres rengøringsjobs, når ungarbejderen skal studere. Få fagforeninger støtter dem, og kun de 2 ungdomspolitiske foreninger SUF og SFU kæmper for bedre vilkår til dem. Danske teenagere forlanger kun respekt for deres
indsats, men får kun borgerlig hån… Er det, fordi de fejer skidt?

Så jeg kan kun konkludere:

Topcheferne vil stadig hellere fyre end hyre, så de kan spare endnu mere. Hvad med at starte helt i toppen af f.eks. ISS, Linak, Mærsk, LEGO, Danfoss og Christiansborg...

www.ok2010.enhedslisten.dk

Ingen kommentarer: