onsdag den 24. februar 2010

Lille Brian Igen-Igen...


En anden "ny" minister er den nye Økonomi- og Ehvervsminister Brian Mikkelsen, som helt klart hører til i fornægte-kategorien. Det er hans tredje ministerium, og det er anden gang, at han overtager efter Lene Espersen. Men med alle de sager med ham indblandet, så virker Lars Løkke's rokade som et forsøg på at gentage historien med rødvinsreformer, underskud og manglende bilag.

For det første gav Brian Mikkelsen og PET ikke folk aktindsigt, ifølge en artikel på www.arbejderen.dk i starten af dette år, selvom det var blevet lovet, så må det jo betyde at nogle stadig efterforskes af PET, eller hvad? Men Brian Mikkelsen's fortid med brudte løfter kendes jo. Også hans skrevne aktioner mod såkaldt farlige kommunister, mens han var i Konservativ Ungdom. Og han gjorde ikke noget ved politiets responstid, men ansatte hellere kontorfolk, som ikke gavnede i en bandekrig og ved andre forbrydelser, da disse ikke engang modtog telefonopkald for at aflaste betjente....

Statsadvokaturen sendte også i slutningen af marts 2009 folk til Tyrkiet for at efterforske den kurdiske tv-station ROJ. Det var dog besynderligt, at tage sådan et initiativ lige netop nu, og netop i disse dage. Men nå nej, det var tydeligvis en gemen studehandel og leflen for tyrkerne, så de nu accepterede Fogh i NATO. Hvor var det ulækkert, og usmageligt at foretage sådan en kovending, som kun kunne have et formål...!

Og i april 2009, med den nye opblusning af bandekrigen, så fremstod politiets opførsel som værende uegnet til deres arbejde. Den udførte våbenkontrol, og SSP-samarbejdet i København og dets omegn, tydede på ligegyldighed fra den øverste top i politiet. Kun det autome miljø og udlændinge udsættes reelt for kropsvisitationer, da uniformen åbenbart gør en betjent politisk farvet med Brian Mikkelsen ved roret... Samme måned kom det frem, at dømte seksualforbrydere fik nu et lettere retspolitisk incitament til at begå nye overtrædelser, da justitsminister Brian Mikkelsen ikke strammede op på deres behandlingsstraf, som er afgørende for prøveløsladelse. Psykologi og medicin har måske bivirkninger, men ingen pædofil skal skånes for helbredelse gennem et behandlingsforløb. Hvis de vil løslades, så skal de gennemgå samfundets krav. Ifølge Justitsministeren var der nok behandling af pædofile, og regeringen ville ikke støtte den stramning, der sidenhen blev foreslået af Dansk Folkeparti og dele af oppositionen. Man kan spare mange steder, såsom på ministerbiler, men man skal aldrig spare på børns velbefindende! Og så kom det frem i en udgave af Information, at Brian Mikkelsen ved en trafikulykke var kørt fra et gerningssted inden afhøring, og har muligvis ændret sin forklaring. Og han styrede lov og orden i Danmark???

Men det er altid nemmere at fornægte fortidens synder end at forstå begrundet had...

Det var også spændende at se, om Brian Mikkelsen og andre kunne efterkomme Enhedslistens krav fra sidste efterår om at dokumentere, at Per Ramsdal havde løjet. Ramsdal havde sagt, at han ikke var i kirken, da aktionen begyndte. Og han havde sagt, at det virkede voldsomt på ham, men han sagde ALDRIG, “at politiet bar hjelm og skjold, da de gik ind i kirken…”
Men hele den sag var jo et dødvande for Brian, som også blev tiet ihjel...

Ligesom disse tre midsommer-sager sidste år:

1. Det overrasker vel ingen, at justitsministeren leflede og helt frikendte PET i deres årelange kritisable overvågning af venstreorienterede. Med tanke på, at den tidligere statsminister for et par år siden undskyldte, at DK svigtede nogle jøder under 2. verdenskrig, men KUN “glemte” at beklage, at man ikke hjalp danske kommunister, så er linien lagt!

2. Brian Mikkelsen undskyldte sin tåbelige rejse, der var betalt af Apartheidstyret i Sydafrika. De betalte ham for at lave en pjece om "Namibias vej til ægte demokrati" i 1988 (Namibia var besat af Sydafrika). Man må spørge sig selv om BM er værdig til at tale om demokrati, endsige sin ministerpost, når han har kæmpet imod Nelson Mandelas kamp for frihed, og indirekte hyldet Apartheidstyret?

3. Når mange fra KU udtalte, at folk på overførselsindkomst skal miste stemmeretten, så bør disse tåber købe filmen "Hvordan slipper vi af med de andre". Filmen handler om, hvordan man kan skyde pensionister, ledige, handicappede og så videre. Interessant at se, hvor mange unge konservative mener, at disse grupper er undermennesker. Dette tog Brian Mikkelsen ikke afstand fra...


Og han er stadig værdig til at blive minister...??????

http://www.bt.dk/politik/stak-brian-mikkelsen-af-fra-et-trafikuheld

Ingen kommentarer: