fredag den 26. februar 2010

Sanseløs feministisk religiøsitet


På DR2 afholder man på lørdag igen en temaaften om noget, som vil få evangeliske fundamentalister til at fare i flint. Man berører det følsomme emne "Kussen", og nu burde feministerne juble, men nå nej, fordi de går jo i spænd med evangelisterne, når det handler om kvinders selvbestemmelsesret over deres vagina...

Og i BT snakker sognepræst Poul Joachim Stender om, at rigtige kristne dyrker sex mindst en gang om dagen.

Danmark har ikke brug for en seksuel revolution for alle kristne og forbudsfeministerne, da uvidenheden i dem er for nær, selvom tanken er god, fordi så kan fundamentalisterne stresse lidt af, men fornægtelse af fremtiden står jo mest på deres ugentlige skema. Dette indlæg vil hen til kvinders selvbestemmelse over kroppen, og i Danmark er der feminister som Odile Poulsen, Vibeke Manniche, Mette Frederiksen og andre fruentimmere fra begge politiske blokke, der vil kriminalisere sexarbejdere, der arbejder frivilligt som prostituerede.

Hvad med, at de tog hånd om de her følgende emner, som er grobund for nogle kvinders ufrivillige og frivillige valg af at prostituere sig selv, istedet for at jagte sexarbejdere?:
Katolske præster i Brasilien, Paven i Rom og den katolske biskop i Danmark (Czeslaw Kozon) vrøvlede som fulde kordrenge i 2009 uden almen sans, da en 9-årig pige i Brasillien, der blev voldtaget af sin stedfar, skulle straffes…! Hun fik en livreddende abort af en læge, og derfor blev de begge, samt pigens mor, ekskommuniceret ud af kirken. Betød det, at Joseph Ratzinger sanktionerer incest og pædofili som god katolsk kammertone? Og at voldtægtsofre skal føde djævleyngel, da åbenbart “alt liv er helligt”…? Men forbudsfeministerne stillede ikke engang de spørgsmål...

Og heller ikke om det her:
Først havde Tønder-sagen folkets bevågenhed, men med sagen i Vejle i sidste år og andre nylige tilfælde af børnemisbrug og anden misrøgt, så bør de sociale myndigheder stille sig et spørgsmål… Tager socialudvalgene sagerne alvorligt, eller er sagsbehandlerne for overbelastede ligenu pga andet papirarbejde såsom at straffe arbejdsløse, udlændinge og pensionister økonomisk? Der er ligegyldighed at spore under overfladen hos mange kvindelige og kristne politikere, som hellere vil pege fingre ad sexarbejdere, indvandrerbander, rockerne og finanskrisen end at røre en finger for børnenes tarv.
Det giver mig ligeledes fråde i hjertet, og bruser voldsomt op i blodet, når ingen indser at pædofili og incest mod handicappede børn sørme også foregår i små og lokale byer som Spjald…! Jeg brækker mig over, at imorgen er de udsatte piger og drenge fremtidige institutionsbørn, fortsatte misbrugte i porno-industrien og på Side9, eller selv misbrugere, og senere glemte ofre, som skal gemmes væk. Disse børn ender oftest i fortsat misbrug eller afklarethed, men moralprædikanter angriber helst de afklarede end at hjælpe udenlandske trafficking-ofre, der pt udvises uden chance for at komme ud af branchen igen i deres hjemland.
Kvinder som Susanne Møller og Maj Christensen, der er talskvinder for sexarbejderne herhjemme, bliver ofte negligeret, generet eller overhørt af feministernes evangelisme, da de for guds skyld ikke må ha' retten til at tale deres sag. Sexarbejdere og swingerklubs er tabu i Danmark, indtil det bliver mode ligessom boligprogarmmer, stjernemiddage og vildt dansende kendte.... Hvorfor skulle den barnligt pinlige badekarspædagog Bubber f.eks. altid rynke sin næse ad ting, som han i sin begrænsede viden ikke kender til eller vil forstå.
Første afsnit i hans TV2-serie i april 2009 skulle handle om en swingerklub, og åbenbart også Bubber’s berøringsangst, samt hans forvirring ang. danskernes sexliv… Men siden mange andre danskere har det ligeså, så må de hellere se programmet for at kende til “nydelse.”
Undertegnede har aldrig selv været kunde, men kan ved et forbud finde på at støtte en bestemt sexarbejders ret til at have en branche i ren trods... Man kan være for eller imod købesex, men man kan godt tage dialogen med SIO (Sexarbejdernes Interesseorganisation) uden at nedgøre sexarbejderne. De er lykkelige indenfor branchen, mens deres modstandere forbudsfeministerne, der har deres egen agenda, ikke vil finde andre end ofrene. Jeg selv har aldrig været kunde, som før sagt, eller interesseret, fordi jeg er nærig, men jeg har haft en kæreste, der har været/er i branchen. Jeg gider ikke venlig diskussion med sådanne feminister mere, da man som mand bliver man udråbt som kunde eller ruffer, når man støtter SIO's ret til at ytre sig. Diskussionen er ensrettet, og ensporet udført af forbudfeministerne, og vil ikke rumme SIO. Jeg droppede min ekskæreste for 5 år siden pga hun ville fortsætte i branchen, men jeg hader hende ikke for det. Hun traf et valg, og jeg traf et andet, men derfor skal jeg da ikke bestemme over hendes liv.
Og tilsidst:
"Med os eller imod"-logikken hersker stadig hos forbudsfeministerne den dag idag i 2010, som ikke vil høre nuanceret efter, da de måske så kunne modargumentere mådeligt tilbage og vinde enten sympati eller debatten endda... Næ nej, fordi de bruger hellere George W. Bush's "Med os eller imod os"-frase, og håner sagligheden, fordi de er intet andet end narcissistiske puritanere med Janteloven dybt oppe i deres forstokkede røv! Jeg er for, at kvinder selv må bestemme over deres krop, men det gør ifølge Odile Poulsen-klonerne mig til en "liderlig kunde", og ikke til en, som støtter kvinderettigheder...?

Ingen kommentarer: