Der er eksempler på, hvordan man som moderne menneske skal forholde sig til sin kulturarv, selvom man er uenig med den. De mange filosofier indenfor Jødedommen, Islam og kristendommen, der internt bekriger hinanden, er lidt mærkelige, da de tre religioner heller ikke overordnet kan enes fredeligt, og hver generation bøvler derfor med at kunne og skulle søge indsigt om hvordan man kan skabe en tålelig verden for sig selv og andre religioners daglige ritualer uden at være eller blive fjender. Samtale fremmer som sagt forståelsen, og der findes mange bøger om religion, der kan afhjælpe ens søgen efter afklaring om sig selv og anderledes troende nabo. Men mest fokuserer danskerne idag på Islam, selvom litteraturen derfra kun bruges i brudstykker, så der via højreorienterede meningsdannere skal skabes et forvrænget billede af en verdensreligion. Et sjovt fakta er jo at muslimer ikke missionerer som kristne gør med deres "glade budskab", men derimod byder muslimer en velkommen, hvis man søger viden, eller begiver sig ind i deres fold. Jeg selv er født og bekræftet protestant (Konfirmation), var i et par år Jesuit-elev, men dyrker egentligt mest fjernøstlige filosofier, selvom jeg er ateist nu... Men det religiøse kald, uanset herkomst, bør hvile i os alle, selvom man brænder sig på at forkynde næstekærlighed. Jesus er forresten ikke den eneste magtfulde genganger i jødisk, kristen og muslimsk historie. Jibril/Gabriel = Døden/budbringeren var den der egentligt startede mest. Og man skal læse alt, også Islams periode som den mest intellektuelle religion for 1000 år siden, mens de kristne brændte kvinder pga de var intellektuelle. Men alt det søger danskerne ikke efter idag i deres forståelse af kulturhistorie, da de tror de ved bedre, hvad muslimer har i sinde. Jeg har oplevet muslimer søge mere svar på fred. En dag finder de deres rolige sted, hvor forbrødringen mellem sunni-og shia-muslimer finder sted. Belfast er f.eks. ikke stedet for de kristne, så man bør ikke overse, at muslimers hadefulde tone overfor kristne er skabt af kristnes angivelige "viden" om Islam, mens de kristne ikke selv har en løsning på indbyrdes konflikter... Jøderne har fundet balancen på det moderate og ortodokse, men selv der er der folk, der trækker frem og tilbage på fortiden og fremtiden. De kan dog selv indse det, men kristne fornægter, selvom en doktrin forbyder dem det. Ironisk, ikke? Alle religioner har noget at byde på for troende folk i deres måde at håndtere livet på, men Islam er altså ikke den værste af de tre, og de andre er heller ikke som religion farlige for dem, der vil frasige sig logisk ansvar. Men stemplet som ondskaben selv skal muslimer ikke have, når de ved mere om inkvisitionen end kristne gør om SURA-tekster.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar