torsdag den 15. april 2010

Kamphundeforbud


Et totalforbud mod kamphunde er nødvendigt. Et eksempel: En amerikansk stafforshire-terrier (lovlig i DK) og en pitbull-terrier (ulovlig) er næsten ens - blandes racerne kan ifølge dyrlæger end ikke blodprøver afsløre forskellen. Der er 20.000 kamphunde i landet, men kun ved ganske få ved man med sikkerhed, at der ikke er blandet pitbull i kamphunden. Langt de fleste muskelhunde er nemlig blandingsracer, og det er muligt at skrive staffordshire-terrier, når hunden skal registreres, selvom det er en pitbull.

Jeg selv har altid været stor fan af gadekryds, og ikke rene racer eller muskelhunde, da bastarder lever længere, samt er uden handikap og genetisk arrigskab, som er resultatet af århundredelang indavl blandt avlshunde....

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Det er ikke et spørgsmål om at forbyde kamphunde. Det er et spørgsmål om at komme problemet med FARLIGE HUNDE til livs!

Loven skal ramme alle farlige hunde: Et alvorligt hundebid er et alvorligt hundebid, uanset hvilken race eller blanding der står bag. Det er derfor af største betydning, at loven rettes mod alle farlige hunde.

Videnskabeligt dokumenterede fakta fastslår, at aggression ikke er racebestemt:

* Patologisk (sygelig) aggression: Der findes ikke et ”aggressions gen” hos nogle racer. Der kan til gengæld være store forskelle på de enkelte blodlinjer inden for alle racer eller blandinger. Undersøgelser på Hannover Veterinære Universitet afviser patologisk aggression hos racer, der populært har været betragtet som ”generelt mere aggressive” end andre racer.
Det enkelte hundeindivid kan via dårligt opdræt, opfostring, prægning, opdragelse og håndtering blive en ”farlig” hund. Der er altså ikke tale om ”farlige” racer, men om uansvarlige ejere og opdrættere.

* Genetisk identifikation af aggression: En aggressiv hund kan ikke genetisk entydigt skelnes fra en ikke-aggressiv hund: Adfærdsegenskaber er genetisk set kvantitative, hvilket indebærer, at mange gener tilsammen med miljøfaktorer afgør, hvordan egenskaben manifesteres hos det enkelte individ.
Det betyder, at det ikke er muligt tydeligt at skelne mellem aggressive og ikke-aggressive hunde; hunden er mere eller mindre aggressiv i forskellige situationer.

* Ingen sammenhæng med fysisk udseende og karakter: Et type-forbud har været et at de elementer, som har indgået i den politiske debat. At forudsætte en genetisk sammenhæng imellem fysiske træk og karakter - at f.eks. hår, form på kranie og halslængde skulle være indikatorer for farlighed – er der intet som helst videnskabeligt belæg for.

Se i øvrigt artikel på jv.dk i dag om en ung pige, der er ovefaldet af en Schæferhund.

Hilsener
Inger Hærslev
Bull Image Gruppen
Dansk Terrier KLub

Per19gryn sagde ...

Åbenbart har blogger.com en syg dag. Anne Lethin's gode kommentar blev slettet, og min også. Jeg ville skrive en kommentar, og pludselig stod der at jeg havde sendt 4... Mærkeligt. Tak for kommentaren, Anne, og undskyld det sene svar, som nu er blevet slettet pga min blog havde tik...

Per19gryn sagde ...

Og nu viser den de oprindelige kommentarer. Meget mærkeligt...xD