tirsdag den 27. april 2010

Første reprise


Mange af mine indlæg i dagblade går nogle gange tabt i papiraffaldet, eller fordi jeg sletter blogs, så jeg ikke gentager mig selv, og hvis jeg har glemt noget under mine skrivepauser... Derfor udgiver jeg snarest muligt alle mine gamle indlæg under "repriser", og undskylder på forhånd, hvis det er hørt før...;)

Midten af januar 2010:

"Af enhver art..."
Kun tre kvinder i Danmark går med burka, mens omkring 150-200 går niqabklædt, hvoraf 60-80 af dem er danske kvinder, som er konverteret til islam. Der går altså andre farlige maskerede folk rundt med mord, perverse fantasier, kriminalitet og narkotika af enhver art på hjernen, men de får ikke en 69 sider lang rapport...

"Blind justits?"
En fordrukken flypassager låste sig i sidste uge inde på toilettet i et fly på vej til San Francisco, fordi kabinepersonalet nægtede at give ham mere end de 5 flasker vin, som han havde drukket. Havde han heddet Ole Thestrup, så var han sluppet med en bøde, men nu hedder han Muhammed Abu Tahir, og står til 20 års fængsel...

"Embedslove"
1 betjent har fået dom for tyveri, en anden tømte Politiklubbens kasse, mens en tredje forsøgte at presse kolleger til slette en sag mod sin søn. Lov og orden gælder gudskelov for disse embedsmænd, men ikke for Claus Hjort Frederiksen, som fik en bedre post efter hans lovbrud, selvom Jesper Tynell fik Cavlingprisen for at afsløre ham.


"I ytringsufredens Danmark"
Lars Hedegaard elsker stadig opmærksomhed, og smider om sig med floromvendte gammelmandsgloser i sin nye grinagtige klumme på Netavisen 180grader.dk. Bloggeren Margrethe Monika Hansen uddebatterede ham og hans usaglige lommebillardslakajer, men ved deres "i ytringsfrihedens navn" hersker der kun en klam politik, når højrefløjens indavlede åbner op for deres endetarmsretorik i kommentarer mod kritik af Lars Hedegaard. Men andre kan også føre mobbepolitik! Det er på tide at jage mentale sekundamennesker som Lars Hedegaard på porten!!! At hans børnebørn er jøder gør ham jo endnu mere selretfærdigt syg i bolden, når han udgyder sin galde. Hvis man har en holdning, så bruger man ikke sin baggrund som godtgørelse. Jeg selv er sønderjyde, men hader ikke grænseoverløbere eller tyskere, samt elsker jeg ikke det sønderjydske kaffebord. Lars Hedegaard kan kun udsættes for en ting... Og en dag bliver han det, når han sidder glemt og alkoholdement i sin egen afføring et eller sted i ytringsufredens Danmark.


Starten af janusr 2010:

"Kujon diskussion"
Man kan ikke diskutere om Kurt Westergaard er en kujon eller ej. Han må ud fra sin egen logik være en kujon, fordi tvivlen ikke kan komme ham til gode. Selv lod han ikke tvivlen komme alle de muslimer, som foragter terror, til gode, da han via tegningerne skar alle over én kam!

"Hvor er de nu?"
Ifølge Kirkeflygtningene og etniske danskere, så råbte mange højreorienterede "At lov er lov, og loven kan kun tolkes, som vi gør!" Hvor er de højreorienterede nu, hvor Claus Hjort Frederiksen blev afsløret i at bryde loven med mere?

"Andre guder, ja tak...!"
Lis Mikkelsens indlæg på TV2's TTV-side 451 d.9/1-2010 viser, hvorfor mennesket har behov for den fundamentale ret til selv at vælge guder. Ellers så udvikles mennesket ikke... Det forstår den fundamentale kristne jo ikke. Men husk, at hver gang en oprindelig naturreligion er blevet udryddet, så har én religion været indblandet: Kristendom...


"Gnaskekritikere"
4 Greenpeace-aktivister er nu løsladt efter snart 3 uger i varetægt, siden de nu vovede at snige sig ind til de, der gnaskede i sig hos Dronningen, selvom de verdens ledere burde have kæmpet for miljøet i de dage. Ydermere blev politiets sikkerhed latterliggjort. Aktivisterne havde dog et budskab at sende imellem al den selvfede royalisme, der intet havde at gøre med COP15. Men ytringsfrihed er jo åbenbart kun for nationalister og nikkedukker i Danmark.

"Hjemløse"
Der er 5000 hjemløse landet over, som i disse dage risikerer kuldedøden. Hvis det ikke får folk op af den varme lænestol, så skyldes det nok at simpel omsorg for de svage ikke giver stemmer til partikassen, mens tomme miljøplaner gør!


"Langt over målet"
Camilla Broe slipper efter al sandsynlighed for straf, fordi den amerikanske dommer skønner, at sagen er forældet, da den omhandlede terrorparagraffen, og ikke narkokriminalitet, som hun er sigtet for. Daværende Justitsminister Lene Espersen bør nu regne med et politisk efterspil pga spild af myndighedernes tid og en heksejagt på en kvinde for at bevise konservativ underdanighed overfor USA, siden hun havde sat næsen langt op efter at få Broe hurtigt dømt i udlandet, men gang på gang ser vi jo vores danske retssystem og politikere slippe med fæle skrammer efter unødvendige magtanvendelser, før de igen blusser med falsk signalpolitik langt over målet...


"Til fare for samfundet?"
Birthe Rønn Hornbech vil nu stramme udvisningsregler pga DF's forslag pga tegnerangrebet, men hvem går det udover denne her gang, når politiets beføjelser udvises? Er det ikke mere til fare for samfundet, hvis loven nu igen gradbøjes pga frygt...? DF vil jo bare udvide deres muligheder for at omdanne Danmark til et samfund uden farve...

"Prioriteret skævt."
Selvfede nytårskure for toppen af kransekagen er det eneste modsvar VKO pt har til hjemløse studenter, børn under fattigdomsgrænsen og jobmangel for ufaglærte, mens politiet roses for fejl, bankerne har penge til egne bonusser, dommerne påduttes holdninger af politikere, kronprinsen uden holdning skal repræsentere et land, tænketanke udtaler betalte meninger og skattelettelserne fylder chefernes "hovedpine" over krisen... Løkke belønner dem som har nok, og tager fra dem, der aldrig får noget!

"Uærens Gade."
Når man igen hører dræbte danske soldater, så ser man hver gang Forsvarministerens krokodilletårer, fordi det er jo aldrig politikernes børn eller kongehuset, som bliver udsendt i skudlinjen, selvom de alle render rundt med ufortjente ridderordener...


Mange af indlæggene er blevet udgivet i dagblade, fordi det altid er vigtigt at bruge sin talegave, når andre frygter at bruge deres.

P.S.: Tak til Morten Bro for indskud, og andre venner på Facebook for de ideer, som de gav mig.

Ingen kommentarer: