lørdag den 6. marts 2010

Seidenfaden


I BT går 2 historier igen i min øjne i disse dage. Den første er detaljeløst om krigsforbryderne Tolimir og Karadzic, der dræbte mange i Bosnien under borgerkrigen, men stadig kan udskyde deres retssag, og den anden historie er om, at Tøger Seidenfaden ikke bør sige undskyld til muslimer på grund af Muhammedtegningerne, da han ifølge BT ikke ved hvem han siger undskyld til. Men BT er ligenu som det arrige indholdsløse vuggestuebarn, der uden opfindsomhed pådutter andre aviser "sandheden".

Her er en lidt anden vinkel på sagerne:
Om 4 måneder er det nemlig 15 år siden, at kristne serbiske militser i Europa's baggård begik etnisk udrensning på 8310 muslimer i Bosnien. Dobbelt så mange ofre som ved terrorangrebet i New York d.11/9-2001. Srebrenica var dog kun et af stederne, hvor disse kristne serbere begik folkemord. Vesten så passivt til via FN, og om 4 måneder gætter jeg på at tv-medierne i Danmark igen ikke nævner årsdagen. Hvorfor mon...?
(Information var den eneste avis, der bragte dele af ovenstående afsnit d.11/7-2009)

Nok fordi muslimhetzen også lever som stiltiende accepteret iblandt mange bedrevidende BT-humanister med små kongeflag i hånden herhjemme, og ikke kun i DF'eres sind som f.eks. seminazisten Søren Espersen, der jo altid har set op til krigsforbryderen Radovan Karadzic. Og hele folkemordet glemmes nok igen af f.eks. TV2, Ekstrabladet, BT, TV3 og Jyllandsposten d.11/7-2010, da det jo "kun" var 8310 uskyldige muslimske familiefædre og sønner, som blev henrettet, og f.eks. ikke de over 300 frivillige brandmænd i New York, som altid hyldes af hvide kristne i september for deres selvvalgte død. Mærkelig vestlig logik...
Og ligenu sættes der så spørgsmål ved Tøger Seidenfaden's undskyldning til en Muhammed-advokat angående Muhammed-tegningerne? BT vil jo nærmest tvinge ham til at ændre kurs i disse dage med deres "afsløringer", men det er sjovt at en simpel undskyldning til muslimerne nu kan være så giftig for alle danske aviser. I denne tid får enhver kommune også på puklen af BT, hvis de ikke kan forudse eller stoppe en pædofil i institutioner, eller bare få fjernet misbrugte børn fra deres ekstremt voldelige mor og far, fordi avisen BT efter Farsø-sagen endelig har lært at tænke... Men burde mediet BT ikke selv tage fadæsen på egen kappe? De taler om åbenhed, men lækager i Forsvarsministeriet, politivold og andre skandaler i samfundets top koster aldrig jobbet, mens institutionsledere og sagsbehandlere jages fra levebrødet. BT går efter de små fisk, da de ikke tør binde an på at få en Cavling-pris på krogen.....

En undskyldning er en undskyldning, ligemeget hvem Tøger Seidenfaden har givet den til, og det kan ikke præciseres overfor hvem og hvor mange, den er givet til, selvom BT himler op om det i mange artikler. De gjorde det jo heller ikke ved Jyllandspostens såkaldte undskyldning til muslimerne, og det er jo igen en mærkelig logik at følge..... Fordi så har ingen sagt undskyld til bosnierne angående Srebrenica i mine øjne, da man i borgerlige danske medier jo med BT's nuværende logik opdeler kristne og muslimer i ønskede og uønskede elementer hvert år, ligesom Eichmann og hans kumpaner gjorde med jøder på Wannsee-mødet. Og denne sammenligning siger jeg ikke undskyld for!!!!!!

Ingen kommentarer: