mandag den 8. marts 2010

Intervagional monolog


Undertegnede tror ikke på feminismen og deres faglige kamp i DK, når jeg har set flere kvinder trække i land, når det virkelig gjaldt at strejke, og kæmpe benhårdt på alle platformer. Borgerlige danske kvinder kan få stillingerne højt oppe, men affinder sig med små goder, og sexarbejdernes rettigheder og muslimske kvinders tørklæder nedgør de bastant uden debat. Ligeløn og karrierestigen ønskes ikke af flertallet hos kvinderne, fordi ferie og shopping er vigtigere. Så jeg fejrer ikke danske kvinder idag...
Alle knævrende kampædende tudetanter glemmer under deres nikkedukkefrokoster på denne engang betydningsfulde dag andre ting, fordi imens burka-debatten kørte i højeste gear igen i midten januar 2010, så burde kvindekæmperne have bremset op, og set at en 4-årig pige ved navn Chisy fra Nigeria er truet af hjemsendelse til fattigdom og omskærelse, ligesom hendes mor var og blev det… Men åbenbart er burka-moden værdsat højere end menneskeskæbner…? Her er lidt til eftertanke på www.stoettekredsen.dk:

Skal Chisy, 4 år, sendes til Nigeria og have skåret sin clitoris af? Det mener de danske myndigheder ikke er et problem. Det mener hendes mor. Hvad mener du?

“Omskæring af piger er strafbart i Danmark. Hvis forældre sender deres piger til andre lande for at pigerne kan blive omskåret, straffes forældrene i Danmark med fængsel. De straffes, fordi omskæring af piger er tortur. Men de danske myndigheder kan ikke straffes for at beslutte en lille pige skal sendes til Nigeria, hvor hun omgående vil blive udsat for omskæring. Hvor meget Chisys mor end er imod omskæring af pigen, vil hun ved en tilbagevenden til Nigeria ikke kunne forhindre det. Sådan er forholdene i Nigeria. Det er en kulturel tradition både blandt muslimer og kristne.

Chisys mor blev omskåret som barn. Hun husker smerten, som var det i går. Chisys mormor blev omskåret to gange. Første gang som barn. Efter at have indgået ægteskab fødte hun en dødfødt søn. Landsbyens kvinder mente, at dødsårsagen skyldtes, der endnu sad lidt tilbage af clitoris og at drengen under fødslen havde berørt den lille smule, der sad tilbage. Moderen til det dødfødte barn (Chisys mormor) blev beskyldt for at være årsag til drengens død. Den sidste lille del blev skåret af.

Omskæring af pigerne og kvinderne foretages uden bedøvelse og under usanitære forhold af kvinder med magtpositioner i de forskellige stammer og samfund. Det er en af grundene til at Chisys mor ved en tilbagevenden til Nigeria ikke kan forhindre omskæring af sin datter.

Chisys mor er flygtet fra en verden så anderledes end vores og vores forestillinger. Afslaget på asyl er i alle henseender ualmindeligt kvindefjendsk og børnefjendsk. Chisys mor flygtede, imens hun var gravid. I Nigeria har hun en dødsdom hængende over hovedet for utroskab.”

Med venlig hilsen

Mona Ljungberg


Pigebørn udvises uden at nogen fremtrædende kvindelige politikere, eller Medieprinsessen Mary, der er frontfigur/Protektor for mange ting, men villig fødefabrik for Glücksborgerne i Kongehuset, gør noget for at redde disse uskyldige piger...

www.christiansvenner.dk kan man læse om helt andre skæbner, der glemmes, og nogle danskeres kamp for udenlandske kvinder. Alle trafficking-ofre, der endelig har et håb om et liv uden vold og tvang, hvor bagmænd før styrede dem som sexslaver for danske mænd. Men hvor er Odile Poulsen f.eks.? Nå nej, hun skriver hellere bøger om sit frivillige liv som luder, men gør intet for afrikanske teenagepiger og thai'er, der jo ikke er vigtige medsøstre for hende.

Kamal Quereshi rejste fornyligt igen debatten om handlede kvinder i Danmark, men kvinderne sagde jo bare på deres højrøvede facon, at de godt vidste, at mænd er svin, der er ligeglade med om en kvinde tvinges til sex.
Hvis den danske kvinde i sig selv en dag vil gennemtrumfe et samfund med matriarkalske tanker som basis for Danmarks udvikling på alle niveauer, så er det på tide, at retten til selvbestemmelse over sin krop og tanker sættes højere end Donna Karan-kjoler og G-strengen nedenunder! Sexarbejderne i SIO kæmper hårdere for andre medsøstre end Kira Eggers og Mascha Vang gør, men nogle dumme tøser kommer hurtigere jo frem i verden ved gratis knæfald under jobsamtaler som klummeskriver hos Ekstrabladet.
Hvis kvinderne ikke får et samlet talerør som f.eks. Johanne Schmidt-Nielsen, der de få gange, hvor hun skriver altomfattende og gennemtænkt i dagblade, bliver kaldt muslimelsker og farlig kommunist af gnavne gamle højrepopulister i Ekstrabladet, så går vores kommende døtre en fremtid i møde, hvor anerkendelse og berømthed opnås som lagengymnast i Paradise Hotel....! Pia Kjærsgaard sagde på Go’ Morgen Danmark på TV2 i midten af januar, at hun ikke mener kvinder bør gå med tørklæde… Der bor en sød pensioneret kvinde i min fødeby, der i min barndom gav mig gode livsvisdomme med, og hver dag går hun ned for at handle ind med sit tørklæde bundet om hovedet pga vinden, da det ellers ødelægger hendes hår… Jeg troede, at DF var de gamle danske damers parti? Men de er jo som parti helt malplacerede populister i kønnenes kampe for lige vilkår, da alle DF'ere kun agerer med uforstående had i debatter. Kvinder som Karina Lorentzen-Dehnhardt, Yildiz Akdogan og Øzlem Sara Cekic lægges også ting i skoene af højreorienterede forbudsfeminister, men disse venstreorienterede tager da også i det mindste debatten skarpt med drengerøve som mig, hvor kampvaginaen Vibeke Manniche tier og irettesætter mandlige kritikere som værende mandschauvinististiske sexkunder. Og for at tage den i opløbet, så ja.....jeg er ikke officielt medlem mere, men grundlagde Mandschauvinistisk Ungdom på Amtsgymnasiet sammen andre i 1995, men derfor vil jeg ikke forbyde kvinder noget. Tørklæder som tøjstil, snydende wonderbra, tidligere beskæftigelse som nøgenmodel, mærkelig kogekunst, morgengrimhed og andet politisk synspunkt samt tro end mig, gør ikke kvinden mindre værd i min mulige hjertebanken for hende. Dog vil jeg altid kæmpe for mænds ret til at være fuldtidsfædre for den nye generation af spradebassende neonatale, der skal have lige vilkår uanset køn. Jeg bliver nok aldrig far, da jeg anser kvinder som værende for fine til at højne mit barns opdragelse. Mange af kvinderne kønsopdeler børns fremtid i kasser, så drenge og piger forbydes at lege vildt i mudderet og prøve alt det farlige, som de kan lære af. Min datter skal ikke fremvises i kjole og blive husmor senerehen, da jeg hellere ser hende som bokser eller racerkører, selvom jeg hader begge ting. Og ordene bager og syerske definerer pædagogerne som værende mål for de, der skal overtage efter os. Hvad med en bagerinde og en syer? Jeg spørger bare, men rent mentalt er der ikke en ændring på vej i kvindekampens tanker for imorgen...

Og jeg har da helt klart en agenda med det her, da de rigtige feministiske frontkæmpere skal ud af busken, og banke middelmådigheden for kvinder på plads. Øzlem Sara Cekic som ammende andemor i et ministerium er mit håb, da hun idag forsvarer kurdiske kvinders ret til at snakke kurdisk i Tyrkiet, men nå nej, det ender nok med en ny Lene Espersen med rynket og solarie-orange hængepatskavalergang efter næste valg.....? Jeg vil ha' hår på måtten, og ikke pædofile bikini-linjer, da en rigtig kvinde tænker med sensuel bestemthed og ikke simpel villighed....!

Ingen kommentarer: