onsdag den 31. marts 2010

Lortelandsdebatstuer

Jeg bliver ofte påtvunget en tirade af småborgerlige teorier fra en byggesjusksmurer med glimtende 80'er-jakkesæt og Bundesliga-hår, samt kalkunfnis fra hans overfine hjemmegående forstadskællings solariebrune kavalergang i en kinesisk kopi af designkjole, da de begge ikke kan sætte tingene i perspektiv ved familiefester. Ja, jeg er uden fast job, ejer intet førerbevis og bankejet bolig eller udgiver mig for at være over dem, men mureren banker ugentligt sine børn i afmagt efter skolemøderne, som kun moderen deltager ufrivilligt i, og tager så på druktur i sin karosse a la T-Hansen for at score teenagefjams. Og forstadskællingen foregiver at hendes lykkelighed ikke er høje promiller i glasskabet eller batteridrevet i en skuffe. Hendes børn har måske taget hendes ungdom, men hun har altid været grim indeni og i hendes valg for livet. Men jeg er mærkelig, fordi jeg i hverdagene tænker udenfor boksen, når jeg helt alene æder hakkebøf og familiesalat i min lejebolig?
Min afvisning af røde pølser, militæret som institution, snaps fra Aalborg, Joan Ørting's dildo-ideologi, dengsene i X-Factor og Paradise Hotel-luderne er altså ikke ensbetydende med, at jeg er mere eller mindre traditionsbundet end det førnævnte par. Jeg er født i et grænseland på mange måder, og hader ikke nogen, bare fordi nogen i min familie forventer min enighed imod såkaldt farlige udlændinges traditioner. Jeg tager afstand fra alt dansk og udenlandsk, som sårer uskyldige, da jeg er fucking anderledes i min opførsel og udvikling end bekendte forventer pga deres gængse livsopfattelse, og vil være det selv efter jeg er en fed fyrreårig og måske færdig arketype af en drengerøv ifølge Jung. Mit sproglige bagland er ikke rigsdansk, og derfor måler min tunge udlandet som værende mere smagfuldt end genmanipuleret dansk isolation. Men det må man ikke nævne under hyldesttale, og det havde jeg heller ikke planlagt. Men censur og beskyldninger kastes jo hurtigst på dem, som ikke bagtaler andre pga skinsyge.
TV-2's "Sommer i Danmark" var en samlende sang for bålfester i 1996, men siden har DF's klapjagtshymner fået lov til at skamfere middagsbordene med dansktopsjungletrommer. Derfor er jeg selektiv, end at man absolut skal overleve ved at være enige med alle for bordenden. Strunge har ingen af festdeltagerne studeret, da livet altså byder på andet læsestof udover Se og Hør. Men det er jo nemmere at bedøve sig i simpelhed, før dagens dont vækker selvhadet. Jeg drikker ikke mere for at dække over pulsen af min foragt for parret, og viste min nevø og niece opmærksomhed for at undgå mere øregejl. Jeg vil noget andet end det her...

Ingen kommentarer: