Nogle gange tænker man tilbage, og indser hvad man egentligt har lært i sin ungdom, og nu kan man sætte det i perspektiv. En lærer på min folkeskole sad engang i sin firehjulstrækker, som var placeret i vejkanten og var klar med sin jagtriffel ud af vinduet, så han kunne skyde rådyr, der fulgte de levende hegn på markerne tæt på mine forældres hus... Desværre vidste han ikke, at en af mine kammerater havde påkørt 2 rådyr i samme område indenfor kort tid, så han sad der længe, og min far gav ham med vilje et chok af og til, når han gav tårnfalke, musvåger og ræve et advarselsskud med sit haglgevær, fordi disse var for tætte på hønsene. Jagten, hvor man virkelig nyder skovens dybe stille ro, og kan spotte adskillige dyr uden at dræbe, er en fed ting. Fiskeri til at leve af er også en fed ting, men "put and take"-fænomenet er for slapssvanse, der frygter havet og gedden's vrik og bid. Min far er ikke en helt, men nogle gange kan drenge lære noget af gå i skoven, og sejle i en kutter med en mand, der stadig anser tænkere for snobber. Selvom jeg, tænkeren, først har indset det nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar