søndag den 6. februar 2011

Mad på bordet?


Under en sød og eftertænksom Facebook-diskussion med andre om jagt og vores madpolitik i Dannevang, kom jeg til at tænke over, hvordan vi vestlige "mennesker" interagerer med naturen idag.

Mennesket har nemlig ikke samspillet med naturen mere, og pga industrialiseringen og teknologitidsalderen fjerner vi os mere og mere, og bliver til sidst ældgamle kloner uden at kunne huske, hvordan det er at være børn, der legede på en mark. Vi skal ikke til at gå i ingenting og hyle af månen, men gåture på gendamstier med ens hund, hvor man betragter indhegnede heste, gør at man bare skal tænke sig lidt om fremover. Vores vestlige kæledyr æder vi ikke, men heste bliver tit til hundemad... Og grisen, det intelligente dyr, har nogenlunde samme skæbne, som et barn, der opvokser i en KZ-lejr.
Mennesket er da denne jords dominante race, og vi skal da "jage" for at overleve, men pga industrialiseringen har dyrene fundet en anden vej til vores maver. Landmandslivet skoses, men de vidste, da at bruge alle dele af et dyrs krop, så selv kattene fik noget til de kolde nætter i laden.

At nogle fimsefine overklasseidoler render rundt i Hollywood med "dyrt" læderskind eller pels og andre smykker af dyr er det for mig ikke mord, men til grin, da modeskabere aldrig får blod på hænderne, og derfor aldrig skal tages seriøst. Ej heller deres imbecile kunder. Når fåret får nappet dens uld, så er det heller ikke sjovt, da det svarer til at jeg får skrabet issen med en rusten ske. Mange ting er mærkelige og falske, men at sætte det perspektiv er da starten. Mit samspil med naturen er, når min smagsløsfetichisme for hakkebøf ikke får mig til at savne den ko, der havnede i køledisken, men at jeg da nyder synet af en nyfødt kalv, der tror at den har en chance her for at blive gammel... Ja, jeg er ond, og fortjener en dag at blive jagtet af en indhegnet ged, som jeg har mobbet med grimasser som barn, men jeg har da ikke berøringsangst overfor dyr, som mange af dem, der tæller salmonella og fedtprocent henover køledisken. Mange folk trænger til at tage ud i provinsen, og beskue hvad de stopper i kæften, før det en dag kommer ud af en tube i år 2100. Og at føle dyrets sande samspil med et liv, der fører den ned i deres mave. Mange børn får rismælk pga allergi, så sunde vegetariske alternativer er ønskede, men pga markedsføring så er nogle fødevarer mere fremme, selvom brændælde-suppe med kogte kartofler også gør smagsløgene og andre ting potente. Husmandskost er også nøddekage, som min mor siger, og økologi er bare det ord, som nogle bruger for det som landmandshustruer som min mormor gjorde for 70 år siden. Og det var så dagens vrøvl fra min side.

Ingen kommentarer: