fredag den 5. november 2010

Tudefjæser (efter min standard)



Bjarne Riis, siden hans mange rytteres "faneflugt" til Luxembourg nok ikke skyldtes godt arbejdsmiljø i hans enevældige EPO-diktatur. Og derfor kædes han nu kun sammen med andre dopingtagere, selvom han gerne vil have en ren attest på holdet...

Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll, der i deres liberale alliancer burde vide bedre, da finanslovsforhandlinger de sidste mange år kun foregår mellem VKO og andre middelklasseracister, og det betyder "finanslos" til anderledestænkende.

Kenneth Plummer, der føler sig dårligt behandlet af pressen og DR, når han nu selv forsøgte at bruge Kurt Lassen som skarpretter ved at fodre ham med oplysninger om andre.

Pia Kjærsgaard, nu hun febrilsk vil forbyde arabisk TV i danske hjem, fordi hun nok er bange for de signaler som muslimer kan sende. Måske hun skulle nærlæse ordet ytringsfrihed i den danske ordbog...? Og tænke over at reklamepotentiale for danske varer i Mellemøsten daler ved sådanne handlinger...!

Lars Løkke Rasmussen, som ikke var glad for at blive interviewet på stående fod af Anders Langballe, og så fik sin bolleveninde Ulla Østergaard til at slette klippet fra TV2's arkiver.

Ole Birk Olesen og ligesindede på 180Grader, der sjovt nok ikke kan tåle andre holdninger end deres egne, og ofte beder folk om at stoppe med deres skriverier derinde, selvom det er selvsamme Ole "Lukøje", der pr. brev søger nye skribenter, såsom undertegnede og Morten Bro, når han nu skal tjene ekstra reklamepenge...

Jens Rohde, fordi han mener, at han godt må blande sig i DR's program, hvis han er politisk uenig. Hvad hvis Helle Thorning-Schmidt gør det samme med TV2 under et interview, og bestemmer hvad de må optage i hendes armlængde...? Hendes rival Lars Løkke har jo vist, hvordan man får uheldige situationer slettet fra TV2's arkiver...

Ingen kommentarer: