fredag den 28. september 2012

Blodrødt bagstikkeri

SFU-kliken omkring Astrid Krag Kristensen, især gedekiddet Emilie Turunen er nu så bange for at tabe magten i SF, at hun skriver kritisk om modkandidaten Annette Vilhelmsen i Politiken. At spindelvævsklenodiet Margreth Auken støtter Turunen er intet nyt, da de kære familierelationer i SF og SFU gør det parti topstyret udover logik. Selv Dansk Folkeparti har mere pli og demokrati...! Mange så det komme, fordi topstyrernes frygt lå under overfladen og magtliderlige Astrid Krag fordømmer ikke engang Turunens og Aukens aktion...! Gudskelov kom Holger K. Nielsen på banen, og stopper muligvis karaktermordet på modkandidaten, og selve partiet...

tirsdag den 25. september 2012

Kvindeselvmål

Ligestillingsminister Manu Sareen vil gerne have at danske virksomheder selv skal sætte en standard for hvor mange kvinder, som bør være i deres bestyrelser. Et slags kvindemål, da ministeren ikke kan tvinge en kvote for det ned over virksomhederne. Men hvornår får børnehaver, plejehjem og andre kvindedominerede fag så mandemål? Eller fortsætter ligestilling kun med at gå en vej på kvotepunktet...?

tirsdag den 18. september 2012

Sensommertankespind

Efter at mit flytterod, redigering af bloggens udseende og andre ferie-eskapader er gemt godt væk, så var jeg klar med nye læserbreve afsendt den 12/9-2012, hvoraf 2 blev bragt i Information (De 2 første herunder). Et af dem blev endda brugt af Nationen på Ekstrabladet til en større debat (Det tredje læserbrev herunder), så mit comeback er vellykket. Selvom jeg bevidst underskrev alle læserbreve som P. Jensen + ny adresse, så må jeg gå ud fra at debatredaktioner kan regne ud at jeg er selvsamme person, som har gjort grin med dem førhen. De par måneder har jeg fra tid til anden kommenteret ting på Nationen eller under diverse blogs, fordi man må holde sig i gang for ikke at skyde forkert fra hoften, når man skriver debatindlæg i eget navn igen.;)
"Lebensraum for Mini-Himmler" Simon Emil Ammitzbøl, der blev landskendt som en frygtsom fodboldspiller på Zulu-holdet på samme TV-2 kanal, stoltserer gerne rundt i et andet tv-program for at fortælle en kvinde, at hun skal klippes, steriliseres og have fjernet andre fejl ifølge hans perfide had. Måske han skulle bruge mere tid i Folketinget, end at lege Mini-Himmler i fjerneren, og måske han skulle besøge folk på gaden og deres hjem + udvise simpel høflighed overfor hans medmennesker end at nedgøre en enlig mor og hendes holdninger. Hvis hans argumentation er nået derud, hvor alt er tilladt, så kan han da søge ind i Dansk Folkeparti, fordi de mangler en primadonna, der skal udbasunere sine nykker på landsdækkende tv efter at Pia Kjærsgaard ikke er formand mere.
"Unødig provokation" En israelsk amerikaner laver en lødig film sponsoreret af tosseprædikanten Terry Jones for at håne en anden religion, og er nu gået under jorden, når denne film nu er skyld i døde amerikanske ambassadeansatte... Og republikanere bruger dette under valgkampen i USA som bevis på at muslimer er onde, og at demokraterne er for slappe. Åbenbart lærer ingen af historien, og derfor sponsorerer muslimer nok snart en film, der viser at diaspora'en var en dejlig udflugt for jøder, Holocaust var en løgn, og at Tora'en hylder dyresex. Nå nej, sådan noget gør muslimer ikke, da de har respekt for andre religioner...
"Halvering af logikken" Først er nuværende formand for Radikale Venstre Margrethe Vestager direkte ligeglad med at folk klager over at miste dagpenge, dernæst mener den gamle radikale formand Marianne Jelved at folk bliver kreative af at miste dagpenge og nu proklamerer beskæftigelsesminister Mette Frederiksen at det er socialdemokratisk politik at gøre dagpangeperioden til en 2årig periode, selvom der er penge til 4 år... Flere folk som i årevis har været medlemmer af A-kasser må føle sig godt dumme nu, samt burde andre fagforeningsbosser end Dennis Kristensen brokke sig over beskæftigelsesministerens nylige udtalelser. Man straffer hermed folk, som har bidraget mere end nok til samfundet, men regeringen er for dumme eller endda for dovne til at finde et ligeværdigt arbejde til disse folk. Måske man skulle gøre ministerlønninger om til akkord, og stramme deres bonusser heftigt, hvis de fejler...?

mandag den 11. juni 2012

Rødt angiveri

Peter Hummelgaard Thomsen's retorik om sejrens mange fædre og nederlagets manglende pendant er bare endnu et klart bevis på Socialkammeraternes behov for syndebukke. Johanne Schmidt Nielsen og Dennis Kristensen er syndebukkene for Lille Peter Ederkop, der i sit Politiken-net prøver at spinde et lynchmob mod de 2. Læs hans røde angiveri i Politiken: Med Johanne og Dennis som venner har man vist ikke brug for fjender Ikke bare er det plat, hvad Peter vrøvler om, men forudsigeligt, og ikke særligt selvreflekterende. Regeringen og Fagbevægelsen var ikke istand til at sælge en hellig ko til deres arbejdere, der meget mere forstod Johanne's og Dennis' advarsel om at det var Guldkavlen med syndets anden forfald, som regeringen og Fagbevægelsen var ved at pådutte lønmodtagerne. Peter ønsker at profilere sig ved at revse andre røde, selvom det har været smagligt bedre at skabe en rød front mod arbejdsgiverne sammen Johanne og Dennis. Det tyder på for mig at han vil have borgerlige til at se ham som smaglig rød lakaj i fremtiden, der kan få de andre længere ude på venstrefløjen til at makke ret... Sikke et tudefjæs, der engang nok sidder så fast plantet på en taburet, at selv Lars Løkke Rasmussen, og hans ulovlige gamle VKO-regering virker valgte af folket.

Friesen Jungs leben ewig im Herzen

Manchmal braucht man Abspannung

tirsdag den 5. juni 2012

One class above all

Comeback på ydersporet

Nogle vil kalde det lystløgneri af værste skuffe, da jeg og medskribenter brugte vores ytringsfrihed for at fremme en rød agenda med min blog og læserbreve. I disse, hvor vi blandt andet fortalte om en anden mere nuanceret verden i Danmark, var det vores sandhed, der ikke malte muslimerne og andre minoriteter som Fanden på væggen. Jeg jagtede stadig efter min selvvalgte skrivepause på flere måneder de borgerligt kristnes og såkaldte socialisters dobbeltmoral frem på bålet i dagligdagen, hvor de så kunne brændemærkes af min sarkasme. Målet var aldrig at blive hverken lokal helt eller kendisrebel som den søde Bitterfisse, men bare at bibeholde den antiautoritær sønderjyde, der endnu gerne vil kaldes mandschauvinist, narcissist, antizionist, socialist, ateist eller landsforræder, i mig ved at sige det uhørte. Nogle gange mister man alt, og også dem, som var alt, men der kommer nye ting ind i livet, og mennesker, der kan betyde alt. At være tilbage herinde er ikke på fuldtid, da jeg pga alvorlig sygdom stadig kommer mig, så jeg drøner ikke med 110 gennem lokalområdet for at få en reaktion.;) Hvad der kommer til at fylde fremover er nye læserbreve, musik, digte, andres anonyme nedfældninger, World of Warcraft, madopskrifter og emner, som kommer til mig og mine medskribenter med tiden. Vi får se...8)

søndag den 21. august 2011

Indfaldsvinkelen, der faldt sammen henover udfaldsvinkelen



Bill Hicks døde yngre end jeg er nu, og med tiden indser jeg, at hvis fejlplacerede fæcesbefængte "filosoffer" som Lars Hedegaard kan tages seriøst som tænkere, så hvorfor ikke også mig? De sidste måneder har jeg ikke skrevet om så meget som jeg plejer, og var på nippet til at trække stikket på denne 1 1/2 år gamle blog, fordi jeg ikke kun gad lave en sødsuppe-blog med gamle læserbreve, youtube-videoer om World of Warcraft, yndlingssportshold, stressede madopskrifter, min yndlingsmusik eller andet småborgerligt som kedelige andre gør, og leve et liv uden at være anderledes. (Ja, jeg er lidt krævende...) Men mine læserbreve inspirerede jo ikke andre til at bekæmpe fordummelsen af samfundet.

Udløseren bag denne selverkendelse var en koncertoplevelse med Red Warszawa (Jep, det band der blev nakket i "I Kina spiser de hunde") på Nygadehuset i Aabenraa, som en panseksuel eksbolleveninde havde inviteret mig til...
Jeg tog om middagen fredag d.27/5 afsted til Aabenraa, så jeg var klar og beredt med en positivt nysgerrig indstilling på alt, hvad der ventede senere den aften. Det ønsker mange jo, at man skal, ellers er man jo en sur person, der ikke vil prøve noget nyt, vel? Og det var jeg der, glad og åben, og endnu mere i min ungdom. At det har ændret og ændrede sig meget den aften, kan I vel læse mellem linjerne?

"Ens indfaldsvinkel til forestående er jo anderledes end udfaldsvinkelen til det oplevede", svarede min veninde på en analyse af mig om, at enhver musikgenre har hver sin stereotype fanskare, før vores indkøbsturen om eftermiddagen. Inden da havde vi nydt et par billige dåseøl, der faktisk smagte af noget godt modsat Fuglsang-øl, men navnet har jeg glemt. Vi nød at snakke om mit nye faste forhold, politik for viderekomne selvglade nørder, transseksuelle's virkelige tøjlyster og jeg snart blev onkel for tredje gang. Begge smilte vi også falskt, og snakkede ikke om vores virkelige tanker, da det stod på pandestegte svinekødstern, der simrede i smørstegt mexikansk pulverkrydderi, inden hakkede rå løg, peberfrugter, cherrytomater, champignoner og hele babymajs fløj oveni, inden madholdet sluttede af med at drysse cheddar-ost, fløde, Kim's Peanuts og kogte ris på det langsomt tørsvitsende madeksperiment. Så var bunden da lagt til at drikke sig uansvarlig på Nygadehuset.
"Man kan tillade sig alt, når det er Red Warszawa", var min tidligere veninde's punchline på mine lidt åbenlyse præferencer mod bandet. (Ja, jeg lyder pludselig gammeldagsindstillet i denne blog, men jeg er inkarneret Genesis-fan og måske en poptøs, plus lidt navlebeskuende, før jeg topløs og forsvedt stagediver med for høj promille. Faktisk er jeg et kedeligt menneske på mange punkter. Overrasket?)
Nå, men...Alle de gamle kendinge var der: Punkerpiger i saggy-pants, støvede militærstøvler, kiksede tykke læderjakker og med næsepiercinger, der dinglede, så deres ansigtsudtryk fulgte med. Overfor dem stod mundlamt funderende langhårede gymnasiedrenge genert slæbende deres tennissko på jorden, med et bands påtryk på deres klassisk sorte t-shirt udover de knæhullede blågrå jeans og omringet af dåseøl udenfor Nygadegadehuset, da jeg ankom med veninden. Hun var iført push-up BH under det stramme domina-læderoutfit med passende højhælede, så de generaliserende detaljer fra før er hun undtaget fra - næsten... Stereotyper er fordømmende, og der var da handelsskoletyper med skjorte og deres fine måde at drikke en øl resten af aftenen og gemme sig fint fra at more sig med frygt for at blive til grin, mens de samtidigt nedrakkede SOSU-hjælpere som kommunale røvtørrere. (De personer tog jeg senere en "fuldemandssnak" med ved indgangen foran en småfed bonderøvsk udsmider, så slesk og fesent manipulerende, som jeg nu kunne være.)



(Del 1 sluttede her uredigeret d.20/7, men denne blog skulle have fortsat til at være den længste, som jeg nogensinde har skrevet, og skulle have været afsluttet før den 1/8-2011... Men så indtraf Utøya og en kammerats død, så pt holder jeg en meget lang selvvalgt blogpause. Om jeg begynder igen, lader jeg stå hinsides horisonten. Nogle tinge er jeg ikke herre over mere...)

torsdag den 4. august 2011

Pattelegen

Fra en feminist på Facebook, der ikke kunne finde på noget nyt end en dum pigeleg, som mænd ikke kan bruge til noget....:

"Vi leger en ny leg her på FB. Nogen foreslog, at vi piger skulle gøre noget ekstra for at skabe mere opmærksomhed omkring brystkræft. Det er meget enkelt, og jeg vil gerne have at du hjælper mig med at sprede dette. Sidste år var det farven på din bh du skulle skrive i din status. Og det fik mændene til at undre sig i flere dage over, hvorfor pigerne skrev om farver. I år skal det dreje sig om du er gift, skilt, enlig osv. Du bskriver, hvad du er, ved at bruge følgende koder beskrevet nedenfor. Og husk ikke at gengive denne beskead i din status, bare skriv den type frugt, der beskriver hvor i livet du befinder dig, i dit statusfelt. Så kopierer du denne tekst og indsætter den i en ny besked, som du sender til dine veninder!

Blåbær: Jeg er single
Ananas: Det er kompliceret
Hindbær: Jeg er en ”touch and go” pige
Æble: Forlovet
Kirsebær: I et forhold
Banan: Jeg er gift
Avokado: Jeg er ”den anden kvinde”
Jordbær: Finder aldrig den rette
Citron: Ville ønske jeg var single
Grapefrugt: Vil gerne giftes
Appelsin: Kan godt lide at tjekke markedet

BH-legen nåede at blive omtalt på tv. Lad os forsøge at få denne leg lige så langt og vise hele verden hvor utroligt stærke vi kvinder er..."

Ok...
For det første skulle kvindens besked rettes til pga stave-og kommafejl, for det andet, så interesserer det ikke mænd at deres "bedre" halvdel eller veninde bruger forvirrende kodesprog, da mænd helst vil kunne forstå, når kvinder vil tale om noget så seriøst som brystkræft, og det meget gerne i klar tale, og ikke via barnelege fra folkeskolen. For det tredje, hvad så med testikelkræft? Men det emne vil kvinder jo ikke tage i munden, vel...?

Death Knight solo Illidan

DF's fornægtelse af medskyld



DF har forsvaret sig mod medskylden i Utøya og beskyldninger om at dele Breiviks ideologi med : "Han bruger våben, vi bruger ord mod islamisme"... Men DF´s sprogbrug lægger op til at bruge våben. Søren Krarup har talt om "Borgerkrig med islam" og betegnet DF som en "modstandsbevægelse". Og Mogens Camre har talt om at bruge om at bruge "fornøden magtanvendelse" mod "islamiske parallelsamfund". Hvis det ikke er at fornægte og bære falsk vidne, så bør muslimer ikke skoses for 11/9-2001 mere, men DF plejer jo at frakaste sig skylden for deres gerninger ved at pege på andre...

lørdag den 30. juli 2011

Efter Utøya...



"At aflede fra medskylden"
Da tragedien gik op for folk, så var Dansk Folkeparti hurtigt ude, og remse hadevers mod muslimer, hvilket allerede var en klam gestus af vælgerbedrag... Men da det viste sig, at massemorderen var fra vælgergrundlaget i deres norske søsterparti, og at nynazister roser massemorderen, så vil propagandachef i DF, Martin Henriksen forbyde alt, der klart kan vise sammenhængen mellem DF's 17-årige pusten til ilden mod venstrefløjen, og den terrorbølge fra højrefløjen, der nu har dræbt uskyldige i Oslo og på Utøya. I 17 år har Pia Kjærsgaard og hendes pak truet venstrefløjen, og som vi kan se, så er hendes ligesindede ikke bange for at dræbe...

"Den tabte fremtid"
De dræbte på Utøya var dem, der skulle sammensætte vores politisk landskab i Norden og Europa engang, men det fik en højreorienteret forpurret, ligesom Olof Palme og Anna Lindh mistede livet til en fra den samme politiske fløj... En politisk fløj, der har lavet et skræmmebillede af alle andre end dem, fordi så kunne de opnå indflydelse og magt. Nu hvor deres politik mangler stemmer, så dræber deres medlemmer så politiske modstandere. Så hvem er de farlige i den nu tabte fremtid uden de unge fra Utøya? Nok ikke muslimer, men derimod højrefløjen på verdensplan

"Politisk samarbejdspartner"
Åbenbart er det iorden at udradere socialister herhjemme og på verdensplan, mens borgerlige statsministre som Løkke, mediemuslimer som Khader og rigsdagspartifører Pia Kjærsgaard jo altid har skattebetalte pistolsvingere, der passer på dem døgnet rundt, selvom de aldrig har været truede. Humanistiske borgerlige lider pt sammen med venstrefløjen i Norden, mens den yderste fløj af Pia K.-fans render rundt, og vil have folk til at glemme Utøya. Hvis den røde opposition så stadig overvejer at samarbejde med DF efter næste valg, så er der kun tre ord, der betegner de socialister, og det er forræderi mod Utøya...

"Klarsyn"
Både Dansk Folkeparti's og nazistiske propagandahæfter, stickere, samt grafitti har flydt på busstoppesteder, opslagsstandere og vægge i Sønderborg-området, fordi højrenationale har frit spil, da politiet jo med VKO-regeringens ønske koncentrerede sig om de venstreorienteredes budskaber, da de var "åh så farlige" ifølge Dansk Folkeparti... Lovlydige plakater af SF, Enhedslisten eller Socialdemokratiet blev derimod skamferet, så man kunne se, hvilket had DF har fostret igennem de sidste 10 år. Idag kan man klart se, hvilken politisk ideologi, der er den farlige, og som bør låses inde permanent...

"At angre hånen"
I et årti hånede man muslimer og deres profet pga hvad der skete den 11/9-2001. Efter Breivik's massemord på venstrefløjens uskyldige ungdom, så er det efter min mening legitimt at håne hans barnetro, kristendommen og dens helligste personer endnu værre. Fordi hvis det ikke er, så har man nok noget at sige undskyld for til alverdens muslimer...!

"Jesu Blod"
Kristnes racistiske massemord som f.eks. Srebrenica, Soweto, Holocaust og Inkvisitionens hekseafbrændinger, samt andre forbrydelser i Jesu navn viser en religion, der ikke har fortjent respekt, hvis de ikke snart indser deres klare medskyld i alle verdens ulyksaligheder. Islam har været skoset af alle i et årti nu, mens kristendommen skinhelligt revsede dem også. Så nu må folk forstå, at det mest er Vestens religion, der har udgydt uskyldigt blod, og ikke de andre helligdyr...

"Frygteligt forsvar"
Hvor er det frygteligt at læse højrekræfter som Kurt Wagn Hansen og Geoffrey Cain i EB undskylde Anders Behring Breivik's massemord på komplet uskyldige børn...! Hvor ulækker kan man blive, og hvor afsindigt perfidt at placere skylden hos alle andre end gerningsmanden! Kurt Wagn Hansen konkluderer, at skylden for Breivik's myrderier må tilskrives den norske regering. Og Cain beklager sig over, at ingen vil høre morderens egen forklaring. Som om det skulle undskylde eller retfærdiggøre noget som helst!!!

fredag den 24. juni 2011

Midsommerlæserbreve (15/6-24/6)

"Grænsen er nået"
Pia Kjærgaards ikke særligt skjulte trusler mod Marlene Wind, og virakken om genindførsel af grænsekontrollen, viser hvor Danmark er på vej hen... En enegang, der kan ende med manglende turisme, mindre eksport og skæve blikke rundt i Europa-parlamentet fremover. VKO's arrogante valgflæsk kan ende med at give en dårlig smag i munden for befolkningens egen ud- og indrejse, samt fordi erhvervslivet har brug for hurtig transport ud og ind af landet, så krisen kan forsvinde via vækst, og det vil også genere det dansk-tyske kultursamarbejde. Sønderjyder og slesvigere har og kan meget tilfælles, og Dansk Folkeparti skal ikke tro at deres tumpenationalisme vil skabe bedre vilkår for os hernede. Grænsen for din diktaturopførsel er nået, Pia K.

"Mediepauseklovneri"
Nu er det påvist, at Marlene Wind ikke frivilligt indgik en mediepause, men istedet blev pålagt det. Er den udanske dikator Pia Kjærsgaard virkelig så dominant at universitetsledelser bukker under for DF-ledelsen's skjulte trusler? Hvis det er tilfældet, så bør man forberede sig på at Pia Kjærsgaard snart pålægger alle hendes kritikere mediepauser, og muligvis værre... Goebbels gjorde ligesådan ved alle andre nemlig, og med tiden forsvandt folk helt...

"Lille danskere"
En såret Birthe Rønn har nu slået tilbage mod dem, der forrådte hende i ministertiden. Dette forudså mange ville ske, da Dansk Folkeparti pålagde hende love gennem medløbende sønderjydske fascistnikkedukker som Peter Christensen og Ellen Trane Nørby, der nu sjovt nok forsvarer DF mod Birthe Rønn's revseri. Venstre har nemlig ligesom De Konservative mange partimedlemmer, der afskyr de mentalt tilbagestående kolonihavefascister i DF, og efter valgnederlaget i rød blok vil man se flere Venstre-folk tage afstand fra de lille hjerneløse danskere i DF, da det parti nok er en klam belastning til den tid.

"Med sværdet i hånd"
Engang var det her rige fuld af verdensborgere, logiske og troende, der søgte det internationale samarbejde til alles ve og vel, men med Dansk Folkeparti's skæven til den småborgerlige nationalisme i de ubrugelige medløbere, der havde brug for selvhævdelse af deres værdier med sværdet i hånden, så er det her land blevet en holdeplads for fundametalistiske dommedagskristne med en hadsk agenda mod andre kulturer og endda hudfarver. Tag nu f.eks. Johannes Døberen, som samlede de udstødte omkring sig som hans fætter, tømreren af Nazareth, også gjorde, og de bekæmpede uret med ord. I disse dage ærer vi med en malplaceret hekseafbrænding denne milde kæmper for retfærdighed, mens andre religiøse grupper holder sig til fakta i Bibelen og andre religiøse tekster. Kristendommen har ofte dobbeltmoralsk vundet sine blodige sejre med sværdet i hånden mod dem, der havde Sankt Hans' / Johannes Døberens budskaber om samhørighed for alle, men dommedagskristne som DF ved jo, hvordan man skaber klam profit, globalt had og uretfærdighed for de mindretal. Det gør man i DF med sværdet i hånden, og ved at angribe de svage og de udstødte i samfundet med Hitler's metoder. Sådan er DF...

"Strafudvanding"
Anton Nielsen, formand for Horserød/Stutthoff-foreningen, blev idømt til ialt 6 måneders fængsel for at give 17.000 kr til PFLP's humanitære arbejde. Lars Løkke Rasmussen overleverede personligt, og med en kalashnikoff i armen på et kendt foto, 600.000 kroner til "Mujaheddinerne", som senere skiftede navn til Taleban. Til hvilken fængeslsstraf står han så til...????

"Dem, der tier, samtykker"
Astrid Krag Kristensen og Henrik Dam Kristensen var engang solidariske med de svage i samfundet, men nu forbinder dem andet end bare efternavn og falsk rød fanesang. Pt sælger de et lovforslag i hver deres politiske bagland, der kan ende med at udvise 14-årige børn af anden herkomst, som f.eks. begår let kriminalitet, ufrivillig personskade eller rammes af den stupide knivlov... Hvordan kan de to politikere og partitopperne se sig selv i spejlet fremover, hvis en dreng eller pige udvises pga en banalitet til et tidligere hjemland, som de nok ikke kender noget til eller kan overleve i, når de jo ikke er myndige? Og de 4 SF-folketingsmedlemmer, der udeblev, og resten af partimedlemmerne, da det her blev foreslået, bør enten rejse et oprør mod partitoppens spirende "Endlösung", eller så må de med faneflugt søge til Enhedslisten, fordi det her er det klare signal om at Socialistisk Folkeparti har solgt sine idealer for ministerposter...!

"Koldkrigsgespenster"
Den af højrefløjen ofte betalte og jævnligte bestilte "koldkrigsforsker" Bent Jensen er nu ved at barsle med endnu en portion højredrejet smuds og koldkrigshetz til før, under og efter valgkampen. Men ifølge ordregiveren Jesper Langballe er det en "syg" tanke, at Bent Jensen skulle levere bestilt arbejde.... Er det mon ikke snarere Jesper Langballe, som også er ude i et sygt ærinde ved at støtte gespensterne i Bent Jensen's hjerne? Istedet for nemlig at debattere nutidens politiske polemik, så bruger Bent Jensen tiden på at kalde diverse folk kommunistiske spioner uden at det har nogen relevans. Det her er igen kun klapjagt uden saglige argumenter fra en sindsforvirret borgerlig, og Dansk Folkeparti støtter jo alt, der får folk til at glemme de virkelige problemer herhjemme.


onsdag den 18. maj 2011