Viser opslag med etiketten Eyvind Vesselbo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Eyvind Vesselbo. Vis alle opslag

onsdag den 22. september 2010

Opfordring til et radikalt S/SF


De Radikale udviser integritet på områder på asylpolitikken, hvor S/SF bare vil udvise for at tækkes EB's læsere. De Radikale's økonomiske drømme er for alle kulturer, selvom den altid kun gavner højtlønnede. Jeg vil aldrig stemme radikalt, men ej heller på 2 partier, der er hoppet på fremmedhadets vogn. Man skal stramme op på kriminelle, men hvorfor er det altid dem med en anden kultur, som først skal nævnes? Et rigtigt venstrefløjsparti udsletter 24års-reglen, den alt for gamle Grundlov og Sandholmlejren, da kongelige og deres nedarvede rettigheder, samt direktørernes frynsegoder hellere bør undersøges end hvad udenlandske borgere og hjemmehjælpere foretager sig i dagens Danmark. De Radikale står endelig fast på noget, mens S/SF helt er faldet for Pia Kjærsgaards rendestensniveau, som man åbenbart scorer stemmer på. Et produktivt samfund har brug for de svageste elementer, da man ikke bare kan smide dem i skraldet. En arbejdsløs, en enlig mor, en pensionist, en indvandrer og selv en kriminel er dele af det her samfund. De skal aktiveres, og ikke beskæres eller ignoreres, da deres børn skal se den sociale arv og klasseinddeling knækket. VKO har fået lov til regere længe nok nu, fordi andre kandidater snøvlede med budskaberne eller var indbyrdes uenige. Jeg respekterer de Radikale's humane tankegang, og deres ståen fast på økonomien, mens S/SF's karakter åbenbart er til salg. Privatiseringen og ligegyldigheden med de pskykisk syge er over os, fordi profitten tæller mere end sammenholdet. Tag og udvis jeres politiske svaren udenom, og vær klar i tonen som f.eks. Eyvind Vesselbo er om DF. Afskær ikke unge udlændinge under 24 eller Sandholmlejrens beboere fra Tivoli eller Legoland, men giv dem muligheden for at iværksætte Danmark ud af krisen. Udlandet fravælger jo et lukket Danmark. Skab nye jobtitler, giv dem SOSU/pædagogmedhjælperopgaver, Vej og Park-opgaver eller servicejobs i kontorene, så de føler sig hjemme. Tænk selv videre på iværksætningen, tjek med partiledelsens spindoktorer, skriv det så i læserbreve og få alligevel en egen politisk identitet, og drop ubehaget ved at tænke selv. Man forandrer ikke samfundet, og dets vilkår for alle ved at søge midten, da kernen til problemet er ikke de svage, men den mistro der er idag. Og den udnytter nogle til at pege mod indvandrerne, mens hellere bør se dem, der deler rovet på Christiansborg og til Nytårsgalla'en på Amalienborg.

tirsdag den 23. februar 2010

At glæde sig for tidligt til at klæbe på den nye pind....


Så kom regeringsrokaden efter en tid, hvor landets regeringsleder havde gemt sig for offentligheden. Den gav muligheden til at Søren Pind nu "endelig" er blevet minister efter hans utallige forsøg på at blive Overborgmester i København. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen kalder det en helt ny regering, men det er altså pinligt, at vi har en tøsedreng som statsminister, der stadig tuder over at politiske kommentatorer kritiserede hans første tale for at være svag. "De er et demokratisk problem", udtalte tudetanten fra blå stue, da han tiltrådte embedet for snart et år siden. Men der er så meget mere gammelt mug gemt under overfladen...
Søren Pind har udtalt dette på TV2's TTV-side 132 idag:
"Jeg har det fint med at blive udviklingsminister. Jeg er utroligt glad for at blive sat i spidsen for et ministerium, som kæmper for menneskerettigheder og demokrati", samt afsluttede han med: "Det er et ministerium, der kæmper for frihed i de fattigste lande, hvor de har det allersværest".

Men passer alle disse tanker sammen med det, som han har støttet før...?

Søren Pind har støttet rydningen af Brorsons Kirke, og at den kriminelle lavalder skulle sænkes i flere debatprogrammer sidste år, og mon det ikke var forsmåethed over misset overborgmester-og ministerpost, der ikke huede Søren Pind som Venstres udenrigsordfører i starten af september 2009, da han i ubegrundet frustration gik verbalt løs på FN, og kaldte organisationen en snakkeklub befolket af udemokratiske lande. Det mindede faktisk om en diktaturs jargon, der ville have FN til at makke ret, og derfor fatter man ikke en Pind. Han burde da også have kritiseret G8, USA, Cepos, NATO og andre for det samme, men dem er han jo enig med, og i virkeligheden er udvikling nok ikke et ord, der klæber til ham.

I midten af september 2009 støttede så den selvudnævnte samfundsdebattør Sørine Godtfredsen med bål og brask Søren Pind i Debatten på DR2 overfor de kendte, der kritiserede VKO og rydningen af Brorsons Kirke. Pressede kraven lufttilførslen til hendes hjerne, eller er medieliderligheden endelig steget hende til hjernen, og har udslettet næstekærligheden…?

Istedet kunne statsministeren have udnævnt andre... For mig findes der et par borgerlige politikere, som man kun kan have respekt for. Især grundet deres saglighed, hvilket er en sjældenhed i en borgerlig regering. En af dem er Eyvind Vesselbo, men da han ikke har en karakterbrist, så når han aldrig at blive minister eller lignende.